De stemningsfulde fyre fra Oslo er klar med endnu en plade

Tusmørke er tilbage med deres fjerde album siden bandets debutplade i 2012. Forløberen Ført Bak Lyset er en fed plade, som heavymetal.dk kvitterede med otte kranier, så jeg havde derfor ganske høje forventninger til de norske folk/prog-konger. Der er som sædvanligt ikke meget metal over bandet, selvom de ganske vist har inkorporeret blastbeat på det 23 minutter lange afslutningsnummer. Det er derimod folk- og prog-elementerne, som hersker her.

Det lykkes aldrig helt

Første nummer på pladen er meget folk-inspireret med et nærmest jazzet beat, og et meget catchy omkvæd. Lyden er noget mere poppet end tidligere, og sangen virker også en smule fjollet og overdrevet muntert. Det hænger ikke så godt sammen med teksten, som handler om spøgelser og genfærd. Det er ærgerligt, for bandet viser allerede på næste skæring, at de kan skabe en mere dyster stemning. ”Hjemsøkte Hjem”s overgange fungerer derimod ganske fint, hvilket er en meget vigtig del i progressive rock. De to efterfølgende numre indeholder klart flere progressive og psykedeliske elementer, men her kikser overgangene derimod. Nogle af skiftene bliver ganske enkelt for bratte, og så forsvinder flowet, da man som lytter stopper op og tænker ”Hvor kom det fra?”. Sangene er en smule mere dystre, hvilket klæder bandet rigtig godt. ”Lyssky Drom” er en blanding af numrene indtil nu, hvor vi får både fuglekvidder fra folk, temposkift med mærkelige lyde fra proggen og det psykedeliske, og så en flot og poppet melodi. Bortset fra et enkelt skift, som virker meget pludseligt, er det en rigtig fed sang, og nok også pladens fedeste. Til sidst er der marathonkreationen ”Sankt Sebastians Alter”, som passerer de 23 minutter. Jeg ved godt, at der er tradition for lange numre i den progressive musik, men her strækker de den lidt for langt. De første 14 minutter er nemlig mega fede, med den helt perfekte blanding af alle genrerne. Efter 14 minutter kommer sangens klimaks også, som man nemt kunne være sluttet med. I stedet for løber nummeret ud i sandet og bliver halvkedeligt.

Tingene går bare aldrig op i en højere enhed

Alle numrene på Hinsides indeholder fede elementer, men det er som om, at bandet laver små skønhedsfejl her og der, så det aldrig rigtig kommer til at fungere. Man skal dog på ingen måde afskrive bandet, som, med små rettelser, hurtigt er tilbage på sporet. Jeg vil derfor glæde mig til det næste album fra de norske herrer med den helt unikke lyd.