Tidal Dreams’ debut tager en med tilbage til legendernes tid Det athenske band Tidal Dreams startede i 2011 og er nu klar med deres debut Once Upon A Tide. Ligesom bandet Validor, som også kommer fra Grækenland, så omhandler Tidal Dreams’ lyrik den græske mytologi og alskens riddereventyr. Tidal Dreams lyder også til, at have stor inspiration fra ældre metal såsom Dio og King Diamond. Selvom Once upon A Tide er et nyt album, og oveni købet et debutalbum, så er det fyldt med 90’er metal klichéer. Som i sangen ’’Argonauts’’ som minder utrolig meget om sangen ’’The Mask Of Anubis’’ fra albummet The Coils Of Apollyon af Kryptos, dog fordi, begge bands lader sig stort inspirere af det lidt ældre metal, dog har Kryptos lidt flere af sine egne elementer i deres musik end Tidal Dreams. Sangen ’’Descending’’ der kører i sine bølgende og enkelte rytmer med en hård guitar, kan meget vel og sagt mindes om Accepts ’’Stalingrad’’. Hele albummet er nærmest bygget op af dele fra alle de gamle legender, men det falder aldrig en ind, at det lyder nøjagtigt ligesom et andet band man har hørt, men det giver bare en fed følelse af nostalgi. Det er super fedt at høre Once Upon A Tide, men det kommer mig hele tiden til hovedet, at det lige så godt kunne være udgivet i 1980 eller 90, hvor det måske også havde tjent bedre. Albummet kommer ind i alle hjørner når det gælder det gamle metal, såsom Nektarios Santamouris' King Diamond-vokaler, som han mestre så smukt. Alt i alt, et superfedt album, men man kunne måske forvente, at Tidal Dreams lavede noget der mindede mere og dem selv, end om alle mulige andre, så de ikke bliver for banalt. Trackliste Argonauts Back To A Time Clicked Descending Flaming Circle I Won’t Fall In Life Unfolds Once Upon A Tide Tidal Dreams We Shall Rise