Jeg stiftede først bekendtskab med Throwdown på albummet "Vendetta" og her havde Pantera-referencerne klart overtaget – på det seneste opus har bandet bestemt ikke sluppet denne inspiration og nogle gange er det stadig næsten skræmmende som bandet, og især vokalisten, rammer lyden af Pantera. Men i forhold til "Vendetta" giver "Deathless" dog Throwdown en langt større personlig musikalsk identitet, idet den synkoperede og tunge metal har langt flere melodiske anstrøg i omkvædene og det er da også på sidstnævnte konto at Throwdown hiver stikkene hjem på "Deathless".

Uden de memorable omkvæd ville "Deathless" langt fra være ligeså anbefalelsesværdigt, selv om Throwdown smider en række fuldfede riffs på bordet i løbet af albummet, men det er når sangene hænges op på et melodisk omkvæd at Throwdown imponerer. Specielt de tre første sange på albummet rammer plet, og i det hele taget virker det som om at den formel som Throwdown anvender, fungerer bedst når sangene er så korte og kontante som muligt. Det står derfor også klart at alle sange ikke er lige stærke kort på dette udspil, og til tider læner Throwdown sig da også op af for enslydende riffs, melodier og sangstrukturer – dog formår bandet som regel at få smidt en hookline, i form af et tungt riff eller en fængende vokalmelodi, ind i sangene, hvilket redder sangene fra total anonymitet.

"Deathless" er mest af alt lyden af en god hybrid mellem Pantera, Lamb Of God og Killswitch Engage, og hvis det virker tiltalende, er det sgu’ bare at få tjekket dette album ud i en fart.