Tysk mekanik
Modsat sidste år har Tyskland strøget mig med håret i 2019, og jeg har indtil videre lutter gode oplevelser fra tyske kunstnere. Selv når inspirationerne har været temmelig tydelige, har håndværket været tilpas godt til at vække min begejstring. Thornbridge stammer ligeledes fra vores sydlige naboland, og de har siden 2008 spillet power med pomp og pragt. Theatrical Masterpiece er gruppens andet album om episke rejser, ekstravagant adelighed og indre dæmoner (og korsetklædte K-skåle, dømt ud fra omslaget), og skiven vedligeholder heldigvis tyskernes stime, og lidt til.
Velkendt power
Du er sikkert bekendt med Helloween og Blind Guardian, og det er Thornbridge i dén grad også. Theatrical Masterpiece er rig på fantasifulde tekster i stil med Dio, episk-lydende heavy metal med dobbelt-guitar-leads fra Iron Maiden og højtempo tremolo-riffing som deres landsmænd. ”Take to the Oars” indleder med en sømandshymne over en underlig bekendt melodi, som jeg ikke helt kan placere, førend åbnings- og titelnummeret for alvor sætter albummet i gear. Det viser sig, at forsanger Jörg Naneder står et sted mellem Michael Kiskes flyvske falset og Hansi Kürsch’ mere barske brummen, og hans præstation er glimrende albummet ud.
Selvom inspirationerne er til at få øje på – det har jeg vist allerede nævnt – så kender Thornbridge et ekstra trick eller to. Titelnummerets omkvæd modulerer til kvinten; men indledes i stedet med sekunden efter C-stykket – blot for at skifte op til den oprindelige tone umiddelbart efter. ”Ember in the Winter Grove” manipulerer både tempo og humør fra et skæbnesvangert fire-fjerdedels vers til et episk tre-fjerdedels omkvæd og bygger i øvrigt på lidt tungere riffs, end hvad genren normalvis er kendt for. Endelig har Jörg et overraskende kraftfuldt brøl inspirationen taget i betragtning, og jeg ville ikke brokke mig over at høre det lidt oftere.
Godt håndværk fornægter sig ej, og der er ikke en dårlig eller blot middelmådig sang at finde på Theatrical Masterpiece. Dog kan samtlige sange beskrives som følgende: højt tempo, tremolo-plukkede akkordbaserede riffs, harmoniserede leads, storladne omkvæd, og klassiske guitarsoloer. Når jeg umiddelbart husker tilbage på Helloween’s Keeper of the Seven Keys, Pt. 1, slår det mig, at hver sang har sin egen særskilte karakter. Thornbridge holder højt niveau, men jeg efterlyser lidt mere variation i sangskrivningen.
Hverken skuffende eller overraskende
Hvis du elsker tysk power metal, så er Theatrical Masterpiece en klar anbefaling. Thornbridge forstår at skrive underholdende sange, som fanger lytteren første gang, og som ingenlunde falmer, når man lytter igen og igen. Pladen gør lige nøjagtigt, hvad power metal er kendt for, men virker hverken fjollet eller overspillet takket være en fornem og varieret præstation fra forsanger Jörg samt et vis mådehold i sangskrivningen. Sidstnævnte virker dog også en smule begrænset, og albummet rummer derfor meget få overraskelser, men for fans af tysk power metal er Theatrical Masterpiece en klar anbefaling. Selvom sangskrivningen virker fastlåst, er den i det mindste låst fast om tysk håndværk, og dét skal man absolut ikke ringeagte.
