Teo-prog skummer fløden

Hvem er de dog?

Theocracy har cementeret sig vel på prog-scenerne. Med både simple hard rock-riffs og melodiøse, progressive overgange har de bevist igen og igen, at de er et band med teknik og feeling i højsædet. Forsanger Matt Smith blev især kendt på at have lavet hele første skive alene. Nu er de så ude med deres fjerde skive Ghost Ship.

Et meget lidt avantgarde avantgarde-band

Når man snakker om progressiv metal, forventes der en form for nytænkning, skæve taktarter, unisone soli, lange sange og stor, teknisk kunnen. Dette er stereotypen for prog metal. Men Ghost Ship lider under en meget stor mangel heri: Det er ikke nytænkende. Det virker faktisk lidt som om, at man har fulgt en form for ”standard formel” på, hvordan man vil lave et prog-nummer. Det kan i hvert fald ikke være rigtigt, at jeg skal sidde tilbage med følelsen af, at jeg har hørt det før! Numre som ”Ghost Ship” kan næsten kaldes generisk, og man tænker lidt over, om Seventh Wonder og Cirkus Maximus nogensinde har samme sang i deres diskografi. Der er skam lyspunkter som ”The Wonder Of It All” og ”Stir The Embers”, men så er resten også ved at lyde som en gentagelse. Bevares, det lyder da godt, men Theocracy er ved at gentage sig selv, og det er ikke så fedt inden for denne genre.

Jeg prøver heftigt på at kunne lide denne plade, men der er desværre ikke mange magiske øjeblikke, hvor jeg føler, at det går op i en højere enhed. Det er synd, da Theocracy ellers plejer at være garant for en god omgang mædl

Hvis man nu VIRKELIG skal

Hvis man er fan af progressive metal, så kan jeg VARMT anbefale Theocracy. De har en nogen meget veludførte numre generelt, men ”Ghost Ship” er nok den svageste skive indtil videre. Den kan sagtens sættes på til køreturen, hvis man alligevel har fokus på noget andet og bare gerne vil have noget til at køre i baggrunden, men så er den altså heller ikke bedre, desværre.