
Norske Svølk viser på deres nyeste output, hvordan man på elegant vis kan sammenblande Black Sabbath, Iron Maiden og Danzig med stonerrock. Musikken er catchy, fuld af fede hooks og "right in the face" groove. De respektive musikere spiller overbevisende og formår at puste til den groovy ild. Sangeren synger med sjæl og nerve, men selve vokalen kan til tider godt gå hen, og blive noget monoton I længden. Fans af stonerdoom, med en tendens til det groovy, vil absolut få stillet deres stoner-musikalske behov her, og det er på trods af at musikken til tider godt kan opfattes noget monoton I sit udtryk.