Den her skive havde jeg ventet længe på at kaste mig over. Jeg må indrømme, at jeg var temmelig spændt og skulle da også få en glædelig overraskelse, da skivens første nummer "Warhunger" blæser ud af mine højtalere for første gang. Jeg hørte CD’en igennem første gang – anden gang, tredje gang, og nu er jeg stoppet med at tælle.

Jeg har været meget i tvivl om, hvad jeg skal mene om Submissions debutalbum og jeg er det stadig i skrivende stund. Hvis jeg tog numrene ud af deres sammenhæng, ville jeg ikke være i tvivl om dommen. Men nu sidder jeg altså med 10 numre, der skal bedømmes som en helhed og helhedsindtrykket er desværre en smule sløret. Der er ingen tvivl om, at Submission har lavet nogle utroligt fede numre og sprøde kompositioner, men jeg synes bare ikke rigtigt, at der sker noget nyt i løbet af pladens spilletid. Det hele ender med at blive en smule ensformigt.

Til gengæld skal Submission haver roser for at inddrage noget ren vokal, som giver en god afveksling. Omkvædet i "Darkened Eyes" sidder fast i mit hoved og jeg kunne end ikke få sangen ud af hovedet, da jeg sad til begravelse for nogle få timer siden. Her er harmonien helt i top og Steven forsøger at gentage succesen et par gange mere i løbet af skiven, men jeg savner noget mere energi i den rene vokal, som kan måle sig med brutaliteten i hans dyriske growls.

Men hvorom alting er, så står Submission og falder lidt på den manglende variation, som jeg synes ødelægger fornøjelsen en smule. Måske skulle jeg sætte deres numre på andre ’shuffled playlist’ med andre kunstnere, for virkelig at nyde numrene? Dog vil jeg sige, at lyden er god, meget rå, og numrene er som sagt i sig selv rigtig fede. Derfor skal Submission ikke snydes for at få 50 %, da jeg alligevel ser en del lyspunkter rundt omkring på debutalbummet. Jeg ser utroligt meget frem til deres næste udspil, så jeg kan høre, hvad de gør anderledes næste gang.