Nu da vi har et kommende EU valg, kunne jeg godt tænke mig én ting på deres agenda: en kvote for hvor mange Death Metal bands Sverige må eksportere til udlandet. Bandet her er nemlig igen et af de utallige dødsbands fra de blå gule, en ting jeg meget gerne havde været foruden. Man spiller den typiske blanding af død og black der er hørt en milliard gange før. Det er et under, at der stadig er labels der tror at bare fordi at bandet er svensk at det automatisk betyder gode salgstal. Men nikke nikke nej, det her er kedeligere en tysk Gothic og den seneste Hypocrisy tilsammen, man har hørt alle tingene før og desuden stjæler man alt for åbenlyst ved At The Gates i sang nummer tre. Desuden er det vildt til grin at man ikke kan høre lilletrommen når trommemand Kristoffer Ahlberg prøver at grinde. I vore dage burde det ikke kunne lade sig gøre med alle de tricks bands efterhånden bruger i studiet, pinligt siger jeg bare.