Stensikkert sjette udspil fra svenske Stonelake.

Svenske Stonelake har efterhånden mange år bag sig, og endnu flere fra tiden før Stonelake blev dannet. Guitarist Jan Åkkeson og sanger Peter Grundström spillede dengang i henholdsvis Ravage og Whitelight, men besluttede at danne Stonelake sammen. Monoliht er deres sjette, fuldlængde, udgivelse, og kvaliteten har siden debuten været stødt stigende. Det guitarorienterede lydbillede har udviklet sig, og på Monoliht , syntes udertegnede, at kunne drage nogle direkte referencer til Dream Theaters udspil Train Of Thoughts. Jeg vil ikke sammenligne de to pladers kvalitet, da jeg er af den mening at netop Train Of Thoughts er en af de mest sublime udgivelser nogensinde, men guitarlyden og den dominerende vokal har klart ting tilfældes, og det er der bestemt ikke noget dårligt ved, tværtimod. Det er en befrielse at høre vokalister der har disse evner, og den rene vokal, er efter min mening, en ting der vil begynde at blomstre igen. Netop det klare vokal talent kunne sagtens have stået på egne ben uden de, her og der, placeret growl. De havde ikke været en nødvendighed da guitar bærer det hårde udtryk fint i sig selv.

Besætningen er den samme sammensætning som i førnævnte Dream Theater, og Annika Agerich på keyboard danner et varieret, emotionelt udtryk bag de dybe, og til tider ganske komplicerede riffs. Abningsnummeret står som et af de bedste, men også numre som With Someone Like You er sublimt komponeret og spillet, og alle fem elementer bærer hver deres kvaliteter til det ypperste. Selv en lille snært af King Diamonds høje falsetlyd har sneget sig ind, og klæder nummeret. Der vil vel altid være ting man kunne savne på en, næsten hvilken som helst, skive, og lidt flere guitarsoloer ville bestemt ikke ødelægge Stonelake`s lyd, men hvorfor egentlig lave om på noget der fungerer, soloerne modpol kan jo bare være at smide en Dream Theater skive på bagefter. Jeg har aldrig selv dyrket Stonelake før, ja faktisk så havde jeg aldrig hørt om dem før jeg modtog denne skive, men det er bestemt ikke sidste gang jeg har hørt Monoliht, og for fans af bands som, nu efterhånden mange gange nævnte, Dream Theater og danske Defecto ville med god sandsynlighed kunne finde numre de ville sætte pris på, på Monoliht.

"Fanatical Love" vidner om kvaliteterne på Monolith.