Speaking To Stones - Elements

Elements

· Udkom

Type:Album
Genre:Prog metal
Antal numre:5

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Tæt på en Dream Theater kopi, men vellykket

Det eksperimentelle band Speaking To Stones startede i 2004, i New York. De har siden hen udgivet to albums: Det selvtitlede album Speaking To Stones i 2006 og det nye Elements i 2012. Speaking To Stones er kendt for deres eksperimentelle stil, som samtidig er med en fin og smuk nuance, som også ligger hos bands som Beyond The Bridge og Dream Theater. Albummet Elements går særdeles over i Dream Theater’s stil, med lange sange, lange guitar soloer og stilfærdigt sammenspil. Den korteste af de fem sange på albummet ’’Fire’’ er 9.08 minutter langt. Men blot fordi, at sangene er så lange gør det det ikke kedeligt, eller måske ikke så meget. Sangene er spækket med nyere og federe stykker, men i sidste ende kan det godt blive en tand for meget og man tænker: kom nu videre. Sangene har visse euforiske elementer, som sangen ’’Water’’. Episk, lykkeligt, smukt og vellykket. Speaking To Stones har en sand forstand på at styre deres musik og prøve at fornye og forbedre den, samtidig med at de giver den en hvis mystik, lignende fra den der er på Iron Maidens album ’’Dance Of Death’’. I sangen ’’Earth’’kan man specielt høre at de er stort inspireret af Dream Theater. Med fikse rytmer, en særpræget guitar og de lettere rene vokaler, går deres musik over i epik og lyksalighed. Selvom Speaking To Stones kun består af tre medlemmer (Dave, Tony og Richard), nedsætter det ikke deres spillekvalitet. De har formået at få en masse fylde på albummet og ført det ud til fulde. De har prøvet at generere deres egen stil, men man hører lidt for meget, som man har hørt fra andre og nogen gange er den ene guitar solo, næsten den samme som den anden. Det er dog et vellykket album, men Elements virker lidt som en kliché og noget vi har hørt før.