Nøgenrock

Indrømmet: Nogle gange går det knap så hurtigt her på redaktionen – se bare denne anmeldelse. Egentlig udkom Lyner dig ned tilbage i maj, og nu skriver vi som bekendt december. Æv. Bandet bag hedder Sort Montage, holder til i København og består af bare to mand. Duoen spiller efter eget udsagn ”skarp nøgenrock”, og hvad pokker det betyder, kan vi kun finde ud af ved at trykke play.

#udenfilter

Den skarpe nøgenrock leveres i fire doser fordelt over 14 minutter. De enkelte numre er dermed holdt relativt korte (omkring 3 minutter og 30 sekunder), og dette giver ep’en et stramt udtryk. Det overflødige fyld er skåret væk, og tilbage står vi med fire ganske habile skæringer. Stilmæssigt er vi ude i en slags indie- eller støjrock suppleret med en til tider grunget attitude. Forestil dig, at The Raveonettes møder Sort Sol og Pudsige Herrer – en spøjs blanding? Tjo, måske.

Titelnummeret ”Lyner dig ned” åbner ballet med masser af fuzzguitar og en fin melodi. Lyden er rå, produktionen simpel, og med få midler formår duoen at skabe et temmelig fængende univers. De brummende strenge står centralt, og de flankeres af en både nonchalant og minutiøs, tilbageholden og påtrængende sangstemme. Vokalen har masser af facetter og gør sig godt i Sort Montages støjrockede lyd – og dog.

Bandet har valgt at satse 100 % på danske tekster, hvilket er en svær kunst at mestre. Dansk er ikke et udpræget musikalsk sprog, og skrives teksterne ikke med ekstrem omhu, kan de let blive ufrivillig komiske eller ligefrem tåkrummende. Det sidste gør sig desværre gældende ved flere lejligheder på denne ep. På første nummer hører vi eksempelvis det ikke-så-elegante rim ”trusseløs / en åben tøs”, og på ”Bølger af understrøm” synges der blandt andet om ”trekantens kys”. Det er ikke flotte tekster og dyb poesi, men i det store hele slipper Sort Montage fint fra det – også selvom der altså er et par ucharmerende vers.

På ”Kun os to” er vokalen så forvrænget, at det faktisk er svært at høre teksten, men ellers får duoen skabt en fin rocket stemning. De simple trommer og det repetitive klaver skaber en insisterende rytme, og nummeret er ganske fængende – uden på nogen måde at være prangende. ”Bølger af understrøm” har en fed fuzzet bas, men er desværre til den langtrukne og småkedelige side. Til sidst bliver det en smule mere dybsindigt på ”Nøgen sandhed”, og de to københavnere sætter et fint punktum.  

I det hele taget er Lyner dig ned en meget fin plade. Bandet har sin egen lyd, originale tekster og leverer fire jævne skæringer, der nok fungerer, men næppe vil blive husket særlig længe. Den ”skarpe nøgenrock” er uden filter og fuldstændig ærlig – og er dét noget for dig, kan du trygt bruge 14 minutter på Lyner dig ned.