Hårdtslående symfonisk metal fra Italien, med effektpedalen på 11.
Førstehåndsindtrykket på et album er yderst vigtigt. Desværre er det første indtryk på UniverSeasonS ikke særlig godt. Man bliver ramt af en mur af lyd, hvor alle nuancer flyder sammen, trommerne er forfærdelig kedelige, især til sidst. Solisia klarer sig dog bedre allerede på andet nummer, "The Guns Fall Silent". Endnu engang den her mur af lyd, men forholdet mellem instrumenterne er meget bedre. Elie Syrelias vokal er en smule skæv, men på den gode måde. Desuden udnytter de mange effekter og lyde, som også bliver brugt fænomenalt på resten af albummet. Det giver albummet et specielt og personligt pift.
Pladens stærkeste numre er "Mind Killer" og "All I Want". "Mind Killer" er anderledes og har en speciel lyd til sig. Det er legesygt. Det leger med rytmen og melodistemmerne der flyver ind og ud mellem hinanden. Keyboardet der dubler den lidt anderledes guitarsolo, sætter lige prikken over i’et. "All I Want" er et fedt energifyldt nummer, med en rytme der virker som disco, men det fungerer så godt. Bagved det hele i nummeret ligger der en klaverstemme, der er lånt fra "Phantom of the Opera". Det er så tydeligt at det er derfra, men det ligger skjult og bare leger i baggrunden. "I Lose Myself" som lukker albummet, er også et stærkt nummer. I forhold til deres andre numre hvor vi bliver bombarderet med lyde og effekter, så er det her nummer trukket meget ned, men det er stadig storslået. Elies stemme for virkelig frit spil her. "Dirty Feeling" er lidt mere hårdtslående og hurtigt, mens "From Dusk Till Dawn" trækker lidt inspiration fra den elektroniske musikverden.
Solisia har et eller andet for specielle introer. Det første er et ur der bliver trukket op og som går alt for hurtigt. På "All I Want" er det en spilledåse og et menneskemylder. Noget i stil med hård rock på "Symbiosis". Den værste intro på pladen og en af de værste introer jeg har hørt, er på "Queen’s Crown". Det lyder som et clockradio-vækkeur. Derudover er der lagt en underlig telefon-agtig effekt på vokalen. Det er dog heldigvis kun introen.
Solisias "UniverSeasonS" er et fantastisk godt album, næsten uden et svagt nummer. Der er leget fantastisk godt med effekter og lyde, uden at det bliver unødvendige eksperimenter. De soloer der er med er velspillet og passer godt i sangenes ånd. Erie Syrelias vokal lyder godt og får fuldt spil på stykker, hvor det er mere stille. Numrene glider ikke sammen med hinanden og er alt for enslydende. Det er et symfonisk værk med en puls og energi, der er stor og mangfoldig.
