Inspirerende opskrift
Sol de Sangre stammer fra Columbia, og leverer på deres debutalbum en hidsig cocktail bestående af store doser dødsmetal krydret med elementer af moderne thrash og hardcore, smagt til med eksotiske indslag af akustisk latinomusik og passager inspireret af arabiske toner. Dertil er alle bandets tekster sunget på deres modersmål: spansk. Umiddelbart lyder dette jo som en spændende drink, ikke sandt?
Potentiale til at slå dig i gulvet
Sol de Sangre har helt sikkert blandet en drink med styrke til at sende dig under bordet, ingen tvivl om det. Disse columbianere har nemlig rigtig godt styr på at skrive aggressiv dødsmetal med nok saft og kraft til at slå hårdt, og her er en rigtig god variation fra ren brutalitet til mere fængende melodiske og tekniske passager. Meget af det melodiske guitararbejde er udført med god føling og finesse, melodierne er slet og ret gode, og man har tydeligvis hentet en del inspiration fra Nile i de nærmest arabisk lydende passager, dog uden at tangere plagiat alt for ofte. Her skiftes flittigt mellem forskellige tempi, og musikken er absolut af den mere tekniske slags. Dertil fungerer de stemningsskabende introer godt og virker som naturlige indledninger til numrene frem for som påklistrede fremmedelementer, hvilket er lækkert.
Der er dog ikke så meget i bandets musik, der ikke er hørt før – det er lidt som om, man har taget en række velkendte ingredienser og forsøgt at sætte dem sammen på en ny måde, dog uden at opnå at frembringe en følelse af originalitet – netop fordi alle virkemidlerne er hørt før. Musikalsk set ligger Sol de Sangre godt plantet i den traditionelle, tekniske dødsmetaltradition med enkelte indslag af thrashede riffs – men musikken i sig selv er langt fra at gå over i deathcore. Vokalen derimod er nærmere en ren hardcore råbevokal – noget som mange traditionelle dødsmetalfans måske vil have svært ved at svælge. Da jeg ikke selv er ret glad for core, tog det en stund, før jeg vænnede mig til vokalen.
En upåklagelig brandert
Efter at have tilbragt en del aftener med Sol de Sangres cocktail må jeg sige, at den giver en ganske god brandert. Bandet formår at skrive nogle rigtig gode numre, som er fængende og spændende at lytte til. Det spanske sprog og brugen af lidt utraditionelle melodiskalaer giver et tiltrængt friskt pift, selvom disse columbianere på ingen måde genopfinder den dybe tallerken. Jeg har dog en alvorlig anke i forhold til albummet, selvom jeg ikke helt kan sætte fingeren på, hvad der fejler, men det er lidt som om, det mangler den gnist og fandenivoldske gejst, som man burde føle, når man nyder denne type musik. Jeg kan se i den medfølgende promoskrivelse, at albummet er indspillet i hele tre forskellige studier, og det er måske her, at skoen trykker. Når trommer er indspillet et sted, guitar og bas et andet, og vokalen et helt tredje sted, får man måske ikke helt samme naturlige energi og stemning under optagelserne, som hvis alle bandmedlemmer havde delt øl og svedt om kap i samme lokale. De bedste passager på dette album, eksempelvis det absolut solide nummer ”Ratas”, er virkelig af god kvalitet, men der er også lidt for meget, der bare mangler den sidste lille gnist for at fungere. Men er du fan af Nile og ikke bange for en spansk råbevokal, så giv gutterne en chance. Og send dem gerne til Danmark for en koncert, for jeg tror, at dette kunne fungere fedt live.
