Debutalbummet "Regression" fra Smaxone åbner godt op med en smuk, harmonisk seance i form af intro-nummeret "I See You (Part I)". Som parentesen indikerer, er der også en part II og dette nummer fungerer som en afslutning på albummet.

Efter åbningen af albummet, er der hele vejen igennem nakkekildrende melodier og øregangsrivende metal for alle pengene. Samspillet mellem den hårde og bløde vokal fungerer rigtig godt og giver en følelsesappellerende dynamik, man ikke glemmer med det samme. Numre som "Waiting" har klart hitpotentiale, da man stort set begynder at synge med første gang – anden gang gør man.

Smaxone’s musik er meget eksperimenterende i den forstand, at numrene er originale og anderledes. Musikken er dog ikke så anderledes, at det metalliske element forsvinder – på trods af, at keyboardet nærmest bliver misbrugt i forhold til andet melodisk metal. Den store brug af synths ødelægger dermed ikke numrene, men bidrager med en utrolig dynamik, som underbygger de forskellige elementer i kompositionerne.

Det er tydeligt, at der her er tale om professionelle musikere, som ved, hvad de har gang i. Dette underbygges også ved Smaxone’s live line-up, hvor musikere fra flere store metalbands er på listen (Mnemic, -red.). Alt i alt en meget dynamisk debut – dynamisk kan ikke siges for ofte – fra Smaxone.

Der skal ikke sættes spørgsmålstegn ved kvaliteten af denne plade, men den får ikke en bedømmelse på 100 %, da man som lytter ikke bliver revet fuldstændigt med ind i musikken og hengiver sig komplet. Derfor må Smaxone "nøjes" med 80 %.