Enhver rejse begynder med det første skridt
Med inspiration fra H.C. Andersens tidløse ord, der hævder, ”at rejse er at leve,” udfolder enhver rejse sig med det første skridt. Men behøver det at være et skridt? Absolut ikke. Det kan også være en tanke eller en handling, der sætter begivenheden i gang. Ordet ”konvergens” er en kraftfuld betegnelse, som alt for sjældent anvendes – og beskriver, når noget forenes, samles eller hælder mod hinanden. Begrebet udgør fundamentet og den visionære kraft bag Converge, der, ligesom når stjernerne stiller sig op på række, forsøger at gøre ideen mere jordnær.
Historien om Shylmagoghnar begyndte som et beskedent to-mandsprojekt, men da bandets andet medlem trådte tilbage, valgte frontmand Niblkorg at forsætte solo under samme navn. Fra en ung alder stod den hollandske musiker ansigt til ansigt med diagnosen skizotypi, hvilket gør det svært at skabe sociale relationer og klassificere egne følelser. Men musikken og visionerne blev hans fundament, hvormed han forankrede sig til virkelighed, og siden 2014 har det resulteret i tre formidable fuldlængde-albummer. Med Converge forfølges store drømme, og man kan kun håbe, at de sammenvævede kompositioner vil være et syn, der matcher stjernernes ivrige dans på himlen.
Når ord ikke er nødvendige
Der har lige så længe, som scientology har været overflødig, været en trist trend inden for musikverdenen med at påtvinge instrumentale numre på albummer, uanset om de egentlig gavner helheden eller ej. Som en der sætter pris på vokalens unikke dybde, er jeg sjældent imponeret af disse instrumentelle indslag. De fleste bekræfter blot vokalens afgørende rolle og dens evne til at tilføre betydningsfuld substans. Dog er det ti minutter lange instrumentalnummer, der indleder albummet ”I Hear the Mountain Weep” som sendt fra himlen, og rangerer blandt de bedste vokalløse stykker, som jeg har oplevet i år (sammen med ”The Moonlit Dance of the Twisted Jester’s Blood-soaked Rituals af Moonlight Sorcery). Denne åbningsmelodi sætter straks tonen for en fortryllende udgivelse, og de skønne passager ville kunne få selv Billie Eilish til at bryde ud i begejstring. Samlet set har Converge mere end 25-minutters instrumental-musik, men overraskende nok formår det aldrig at blive kedelig, gentagende eller intetsigende. Tværtimod fungerer Converge som et sort hul, der absorberer alle de genrer, den kommer i nærheden af (progressiv, melo-død, melo-black, atmo-black) og spytter noget fantastisk ud, der er lige så gådefuldt som et ormehul.
Shylmagoghnar formår på imponerende vis at blande mange bevægende elementer med konstante stærke melodier, og tankerne går hen imod bands som Be’lakor og Insomnium. Sidstnævnte er især kendte for at bruge det fortællende element, og det ses også på denne skive i nummeret ”The Sea”, hvor størstedelen af vokalen hviskes, næsten som om Cirkeline selv var trådt ind i studiet. Denne alsidige tilgang til både vokal og struktur giver en følelse af uforudsigelighed, som blot gør det endnu mere spændende. Jeg var skeptisk over for anden skæring ”Follow the River” efter en så fantastisk indledning, men blev behageligt overrasket over dens evne til at matche det høje niveau. Andre numre på albummet som ”Strata”, ”Infinion” og ”Converge” leverer ligeledes stærke melodier og riffs, og de er alle lige så fascinerende, som når himlens stjernetæppe stråler som diamanter – en oplevelse, der aldrig mister sin glans.
Samlet set er Converge en udgivelse med meget få svagheder. Nimblkorgs growl er anstændig (uden at være prangende), men trækker ikke noget fra oplevelsens helhed. Med en spilletid på over en time, kunne der dog godt være redigeret lidt væk. ”Gardens of the Erased” står som det svageste nummer på skiven, og kunne med fordel være fjernet.
En rejse slutter, en anden begynder
Shylmagoghnar har med albummet Converge formået at skabe en fortryllende musikalsk fortælling, der udforsker galaksen og vores univers. Fra det sublimt udførte instrumentalnummer ”I Hear the Mountain Weep”, der indleder albummet, til det korte instrumentale stykke ”Becoming”, der afslutter det hele, er hver eneste tone en del af en værdifuld rejse. Som himmellegemer i en smuk harmonisk dans, smelter melodierne sammen og skaber noget større end summen af deres individuelle dele. En klar anbefaling og ni kranier herfra.