"Behind the Black Veil" er den progressive supergruppe The Shadow Theory's første album, og bandet udmærker sig ved at have medlemmer fra blandt andet Complex 7, Pain of Salvation og legendebandet Psychotic Waltz.
Med Psychotic Waltz' sanger Devon Graves (a.k.a. Buddy Lackey) på vokal byder The Shadow Theoy på progressiv metal af den lidt mørkere slags, der ganske vist er kompleks men ikke alt for teknisk. Og så er der tilsat en god dosis mørk psykedelia og en god dosis King Diamond-inspiration, og så er der i øvrigt lidt tværfløjte hist og her, og enkelte vokalmelodier lyder lidt henad Jethro Tull (men det er vel at forvente, når Buddy Lackey er involveret). Og masser af stemning.
Jeg synes, at bandet formår at holde en solid stil hele vejen igennem med interessante sange, der veksler mellem hårdslående stykker og mere melodiske melankolske stykker, hvilket resulterer i en meget stemningsfyldt oplevelse. Tag for eksempel åbningsnummeret, "I Open Up My Eyes", hvor balancen mellem King Diamond-agtige riffs og bløde stykker med en behagelig jazzagtig bas, virker næsten perfekt. "The Sound of Flies" har en lignende vekslende struktur, mens "Ghostride" starter med et melodisk stykke (der måske minder lidt for meget om introduktionen til "The Sound of Flies"), men udvikler sig til et hårdtslående nummer med nogle agressive og skæve riffs. "Snakeskin" er en lidt tungere sag, der også indeholder orkestrale effekter og skæve harmonier, hvilket også gælder "Sleepwalking" og "The Black Cradle", der nærmest fungerer som forlængelser af hinanden. "A Symphony of Shadows" hører også til de mere symfoniske of episke numre på skiven.
"Selebrate" er værd at nævne, da den er pladens mest anderledes sang og lyder som noget,b der kunne være helt skrevet af Jethro Tull. "A Candle in the Gallery" er også anderledes, da der her er mere tale om en slags ambient lettere sag.
Bortset fra disse to numre, så er stilen på albummet gennemført, fokuseret og konsekvent, og det kan jeg egentligt godt lide ved dette album (jeg har ikke noget imod eklektisme i musik, men man må beundre et band, der kan holde sin musik stilren på en hel plade, uden at blive kedelige).
Jeg synes, "Behind the Black Veil" er en meget vellykket plade, som jeg tror vil appellere til fans af Psychotic Waltz, King Diamond og progressiv metal generelt. På grund af dens gennemførthed, giver jeg den hele ni dødningehoveder.
