Seven Witches er et rutineret metalband, som blev dannet i slutningen af 90erne og har udgivet otte album siden da (med "Call Upon the Wicked" som nummer otte), og de kan dermed siges at være ganske produktive, og bandets individuelle medlemmer er også, eller har været, involveret i adskillige bands, så vi har også med et meget erfarent orkester at gøre her.
Seven Witches beskrives ofte som et power metal band, og man kan vel godt sige, at de, på dette album i hvert fald, spiller amerikansk power metal (det vil sige lidt mere hårdtslående og lindt mindre episk power metal end europæisk power metal). Jeg synes dog, at stilen ligger mere et sted mellem traditionel metal og power metal med vægtskålen tungere på traditionel metal-siden.
Numre som "Call Upon the Wicked" og "Ragnarock" er i hvert fald nærmest mere ovre i motorcykelmetallen (men det bliver de jo ikke mindre fede af), hvor andre numre, så som "Fields of Fire", "Lilith" og "Eyes of Fame" er mere ovre i samme stil som det tidlige Iced Earth. Andre numre igen som "Mind Games" og "Harlot of Troy" er mere ovre i noget god gammeldags thrash metal (specielt den sidste lyder som tidlig Motörhead-inspireret Metallica). Dertil kan vi tilføje balladen "End of Days", der med sine 9 minutter leverer godterne på episk vis. Som man kan fornemme, så er dette album ganske varieret, men jeg synes, at der er en rød tråd hele vejen igennem, og man mister aldrig rigtig fokus - og, som fan af old school power metal, old school thrash metal og traditionel 80er metal, vil jeg ikke lægge skjul på, at dette album rammer alle mine bløde sider. Det byder simpelthen på power metal, som jeg holder mest af det (og så er det endog helt ostefrit også) - stort set alle numrene har noget godt at byde på, hvis man er til god gammeldags metal.
Musikerne er som sagt erfarne, og dermed er de selvfølgeligt også dygtige, og der bliver leveret massive riffs, solide trommer samt klassiske metalsoli i stor stil. Sanger, James Rivera (også kendt fra power thrash legenderne Helstar) gør også brug af en klassisk metalstil, hvilket betyder kraftig og potent sang med masser af skrig og vibrato (han kan sammenlignes med Tim "Ripper" Owens) - hans stil kan måske være lidt af en tilvænningssag for nogle, men den burde gå rent ind hos dem, der holder af 80er metal.
"Call Upon the Wicked" byder på potent power metal med rødder i klassisk metal og tidlig thrash metal og burde være guf for fans af Iced Earth, Metal Church og lignende US power metal bands.
