Scale the Summit  - The Migration

The Migration

· Udkom

Type:Album
Genre:Prog metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Gennemført teknisk og progressivt guitarvirtuositet

Fjerde album fra instrumentalisterne som er Scale The Summit. De to amerikanske guitarister, Chris Letchford og Travis Levrier mødtes i 2004 og begyndte at spille sammen. Det skulle handle om progressiv guitarvirtuositet frem for vokaler. Scale the Summit er blevet prist til højre og venstre for deres fængende og teknisk fænomenale album, også her på siden har de to gange tidligere fået 80%. Det er uhyggeligt svært at skrive et fængende instrumentalt album, men det er lykkedes før for Scale The Summit med deres melodier der er Cynic og Dream Theater værdige, og må siges at være proggens svar på Steve Vai.

Ved første gennemlytning af The Migration høres den røde tråd. De bevæger sig aldrig langt væk fra deres specielle lyd, og det kan derfor blive en smule ensformigt. Der er ikke spildt plads til absurditeter og eksperimenter, men kun fokuseret på den tekniske dygtighed musikerne imellem. For det er ikke kun de to guitarister der kan deres shit, men både bassisten Mark Michell og trommeslager Pat Skeffington er yderst dygtige. Især bassen for lov at lege mere med på "Atlas Novus". Desuden er albummet fyldt med skæve taktarter.

Et nummer der er værd at trække frem er "Oracle", der er en god blanding af det lidt hårdere og let blødere, der er en masse skift i stilen, men det er stadig yderst velkomponeret og gennemført.

Der er dog også et par problemer med The Migration. Variation er ikke så voldsom stor, så det kan sagtens blive lidt ensformigt hen ad vejen. Ind imellem er der også nogle stil skift, som er meget forvirrende, som på "Odyssey" hvor det bliver et helt andet nummer i det sidste minut. Det fungerer ikke særlig godt og lyd som en fejl. De to korteste skæringer "Evergreen" og "Sabrosa" på henholdsvis halvandet minut og 30 sekunder, er stille og ligegyldige numre, de lever ikke op til kompositionen på resten af pladen.

Scale The Summit har ikke udviklet sig meget siden deres sidste album, men The Migration er stadig et album der er utrolig flot, det er et mesterværk inden for teknisk kunnen. De skæve øjeblik bliver sat i skyggen af resten af pladens storladne billede. Scale The Summit burde ligge som et af de bedste bud på instrumentalt metal, og selv uden sang kan de til tider være lige så stemningsfyldt som Dream Theater og Tool.

Det lækre andet nummer på albummet, Atlas Novus

Tracklist

  1. Odyssey
  2. Atlas Novus
  3. The Olive Tree
  4. Narrow Salient
  5. Oracle
  6. Evergreen
  7. The Dark Horse
  8. Willow
  9. Sabrosa
  10. The Traveler