Russell Allen - Russell Allen's Atomic Soul

Russell Allen's Atomic Soul

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Rock, Prog metal
Spilletid:50:05
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Denne solo debut fra Russell Allen er stilmæssigt godt nok i en noget anden boldgade end det vi er vant til fra Symphony X’s højteknologiske musik univers – og godt det samme, for det gav jo ikke ret meget mening hvis resultatet blev endnu et Symphony X album. Dette skal ses i lyset af, at de to symfoniske x-men Michael Pinella og Michael Romeo medvirker på skiven, samt Stratovarius tangent onanist Jens Johannson. Men pompøsiteten er herpå skiftet ud med god gammeldags hardrock med rødder dybt plantet i halvfjerdserne, og pladen skal vel derfor nærmest betragtes som en kærligheds erklæring til Allen's gamle helte i bands som Rainbow, Led Zeppelin og Black Sabbath. Ingen tvivl om at Russel Allen er mere end blot en almindelig dygtig sanger, og faktisk har han også formået at kreere en samling solide sange der både er afvekslende og rocker udmærket. Men til tider er skabelonerne også lidt for standardiseret og brugte, som i f.eks "Angel" – ja, bare titlen! Alligevel er der dog tale om et hygsomt bekendtskab med mange vellykkede stunder, og jeg betvivler ikke mandens dedikation til projektet. Udover at have skrevet samtlige numre, bidrager han også på både guitar, bas, keyboard og har tilmed stået for selve produktionen – der er blevet lavet i "The Dungeon". Stedet hvor Symphony X jo selv har indspillet en del efterhånden, så på en måde er lyden til tider ganske velkendt.