Tasmansk black metal - selve betegnelsen har jo en vis charme, og det er da også godt at lære, at pungdjævlenes ø har sin andel af onde mennesker.
Ruins byder på kold og mørk black metal med en snert af death metal. Generelt minder lydbilledet, og især vokalen om hedengangne Immortal. Ikke nødvendigvis en dårlig inspirationskilde og Ruins spiller da også ganske hæderligt. Det hjælper også kun at Tue Madsen har stået for en solid produktion af "Spun Forth As Dark Nets".
Alt i alt et hæderligt stykke håndværk, selvom man godt kunne savne lidt mere originalitet.