Du er undskyldt hvis du aldrig har hørt om Rudra før. Hvor tit støder man lige på black metal fra Singapore? Ja, jeg er ikke stødt på det før, og det er sandelig en skam, for Rudra fortjener at komme ud til et større publikum. Bandet blev dannet i 1992 og spiller Vedic metal, som de kalder deres version af black metal med mange etniske indslag. Der har noget at gøre med den hinduistiske tro og kultur, og albummet igennem støder man på indslag fra den fjernøstlige kultur. Her er ikke tale om gimmicks, men om en grundstamme af etniske instrumenter, sprog og indslag, ikke set større siden Sepulturas Roots. Og det virker sgu.

Albummet indledes med rytmisk messen fra tempelmunke, på introsporet “Bhagavadpada Namaskara". Prøv lige at sige det hurtigt 3 gange efter hinanden. Dernæst brager helvede løs i den klart Immortal-inspirerede sang "Ravens Of Paradise", og i de 2 næste numre "Amrtasyaputra" og "Hymns From The Blazing Chariot" Tempoet ryger helt ned på "Meditations At Dawn" som er en tromme og citar melodi akkompagneret af en kvindelig vokal der synger på Singaporiansk. Et lignende nummer kommer på sidste del af albummet, på nummeret " Adiguru Namastubhyam" hvor et mandekor messer med en citar i baggrunden. De stille og rolige interludes kan ikke skjule at Rudra er et ekstrem-metalband, og numre som "Avidya Nivrtti" (der er et af albummets bedste), " Venerable Opposites" og afslutningsnummeret "Majestic Ashtavakra" bombaderer lytteren med lynende guitarriffs, galoperende basgange og fænomenalt trommespil.

Rudra har fundet en perfekt balancegang mellem deres asiatiske rødder og black metallen, og lur mig om ikke Rudra bliver kendte i en langt større kreds, nu da de har sluppet Brahmavidya: Transcendental I. Det fortjener de helt sikkert. De får 8 kranier de kan ofre til Shiva!