Græske Rotting Christ har med deres seneste output lagt stor afstand til den traditionelle Black Metal scene. Stilen er symfonisk oldschool Black Metal syntiseret med en god portion Gothic. Dette gør da også pladen utrolig interessant, da der eksperimenteres på alle led og kanter. Konceptet bag Rotting Christ består af fem velfunderende og teknisk dygtige musikere, som alle har en stor trang til kompleksitet, samt iørefaldende melodier. Dertil er tilsat en god portion ambient, som gør, at pladen bliver utrolig mørk og dyster. Brug af kor og samplings gør da heller ikke pladen dårligere og er ligesom med til at drage nogle positive paraleller til et band som Therion. Produktionen er fed, taget i betragtning, at det er et Black Metal produkt og noget som gør, at denne her skive høster ni hoveder, skyldes helt sikkert den progressivitet samt det lydbillede som Rotting Christ gør brug af, i forhold til de mange regressive Black Metal bands som poppede op på samlebånd gennem 90'erne og frem til idag. Generelt tror jeg, at denne skive falder i god smag hos såvel inkarnerede Black Metallers (hvilket den burde gøre) som det alternative metal publikum.