Fantastisk album uden at være et mesterværk
Italienere er faktisk gode til at lave metal, og det er Rhapsody Of Fire et stjerne-eksempel på. De har lavet symfonisk power metal siden 1993, under navne som Thundercross og Rhapsody. De har gennem de første rigtig mange albums haft de samme kompomister og sangskrivere, men her er Dark Wings Of Steel anderledes. Luca Turili, som var guitarist, sangskriver og stod for lyrikken, forlod nemlig bandet efter From Chaos To Eternity, og dette er det første album uden ham. Selv har jeg været rigtig spændt på at se hvordan de klarede sig. Det er ikke så fantastisk som jeg håbede, men jeg er alligevel rigtig tilfreds.
Nu hvor Luca ikke er i bandet mere, har keyboardspilleren taget komponistrollen på sig, sammen med sin bror, og lyrikken er skrevet af forsangeren Fabio. Alex har valgt, traditionen tro, at starte albummet ud med en symfonisk intro, som denne gang hedder "Vis Divina". I modsætning til bandets tidligere introer, starter denne meget stille, og bygger sig mere og mere op, hvilket virker fantastisk, og man sidder helt spænde til sidst. Den er dog lidt af en fuser, da "Rising From Tragic Flames" riff begynder. Der er lagt ekstra vægt på keyboardet, hvilket virker lidt for tydeligt til at starte med. Jeg var lige ved at blive skuffet, men så kom omkvædet, hvor der er kor på. Det har Alex fået til at fungere fantastisk, både her, på "Angel Of Light" og på "Sad Mystic Moon". Der kan ikke sættes en finger på der. Dog var første gennemlytning generelt skuffende. Lægger man ikke mærke til detaljerne, så er Dark Wings Of Steel et midt-tempo power metal album, med en enkelt hurtig i form af titelnummeret. Albummet bliver dog bedre jo mere man lytter det igennem. Efter min tredje gang var omkvædet i "Rising From Tragic Flames" perfekt, "Silver Lake Of Tears" havde det bedste trommespil og "Sad Mystic Moon" var blandt favoritterne. Ved fjerde gennemlytning begynder man at holde af hele albummet, både det stille, det midt-tempo og det hurtige. Af de stille numre er der den obligatoriske ballade på italiensk, denne gang i form af "Custode Di Pace". Introen starter med noget saxofon, og den bruges gennem hele nummeret. Det fungerer rigtig godt, og gør nummeret mere flydende og mere modtageligt end ellers. Et godt midt-tempo eksempel er "Angel Of Light", som er meget catchy. Der er lagt meget vægt på keyboardet, og på omkvædet er der, som tidligere nævnt, kor. Det virker fantastisk, og løfter sangen en hel del. Det bedste hurtige eksempel er titelnummeret "Dark Wings Of Steel", som har det suverænt hurtigste og bedste riff efter min mening. Der er kor på omkvædet, og sangen slutter i et brag. Jeg er generelt meget tilfreds. En sidste vigtig detalje er, at der gennem hele albummet er blevet brugt et egentligt orkester, og det har selvfølgelig flest fordele, men også et par ulemper. Det får keyboardet til at stå mere frem end hvad godt er, men til gengæld virker det fantastisk, og giver en helt speciel lyd, der løfter albummet rigtig meget.
Generelt er jeg rigtig tilfreds. Det lykkedes dem at blande det gamle, fra omkring Dawn Of Victory og det nye fra omkring The Frozen Tears Of Angels. Orkestret slipper de mildest talt fantastisk fra, og man kan tydeligt høre at de er erfarne. Musikken er dog ikke så mørk som albumcoveret antyder, og hvis man er stor Rhapsody fan, har hypet sig selv godt og grundigt igennem og forventer Symphony Of Enchanted Lands 3, så bliver man skuffet. Dark Wings Of Steel er et rigtig godt album, men jeg var parat på at give albummet 10 ud af 10. Det er det bare ikke værd, så de må nøjes med 9 ud af 10.
Trackliste 1. Vis Divina 2. Rising From Tragic Flames 3. Angel Of Light 4. Tears Of Pain 5. Fly To Crystal Skies 6. My Sacrifice 7. Silver Lake Of Tears 8. Custode Di Pace 9. A Tale Of Magic 10. Dark Wings Of Steel 11. Sad Mystic Moon
Silver Lake Of Tears er et af de hurtigere numre, men dog ikke det hurtigste.
