Franske Reverence levere med pladen the asthenic ascension hæsblæsende eksperimenterende ambient blackmetal. Den musikalske stil er både auditiv og visuelt bevægende; musikken er spillet med passion og kunstnerisk snilde. De enkelte skæringer veksler musikalsk mellem det primitive og det tekniske. Største delen af de enkelte skæringer er lange og fremført for det meste i et temmeligt hurtigt tempo; lytteren er hele tiden indhyllet i et inferno af mørke guitarriffs; trommerne får frit løb og spytter an masse blast beats ud i sit publikum; sangeren veksler mellem desperat skrig og mørk growl; keyboards er fremtrædende og ligger en fin bund på det ubevidste plan. Reverence har sans for gode melodier; ja man fristes næsten til at tilføje: det hæslige i æstetisk forstand. Man kan med andre ord ikke begrebsliggøre Reverence hæslige musikalske landskab isoleret fra dets modsætning, Reverence skønne musikalske univers. Styrken ved Reverence er at de netop tør at stå ved denne musikalske dialektik: det smukke musikalske lydlandskab er smukt inkorporeret i en til tider primitiv beskidt/hæslig Black metal sound. Reverence the asthenic ascension er på mange måder en fængslende plade, som omfavner sit publikum i et dystopisk musikalsk meget interessant favntag. Når det så er sagt, må jeg også tilstå, at Reverence vilde musikalsk djævleheste til tider løber for løbsk: engang i mellem ville det være på sin plads at tøjle de dæmoniske løbske trommer; engang i mellem ville det være en ide, at bryde det monotoniske kompositoriske lydbillede, netop for at skabe et mere nuanceret afvekslende musikalsk lydbillede: bands som fx Rotting christ og Arcturus gør brug af diverse samplings, klassiske musikensembler, ren mande/kvindesang eller korsang netop for at skabe kompositoriske nuancer. Ovenstående er på mange måder udtryk for enkelte mangler og så mine alternativer: som helhed syntes jeg dog, at den her plade er smuk, hæslig og fortryllende i sig selv – og man kan på mange måder sige, at Reverence formår at tilføje det hæsliges æstetik til en ellers normaliseret (og måske ofte hæslig)musik genre, hvilket jo er en styrke i sig selv. Tracklist 1 – Earth 2 – Darwins black hall 3 - The descent 4 - Psalm IV 5 – Ghost of Dust 6 – Cold room 7 – Genesis of everything 8 – Those who belived 9 – The asthenic ascension