Det femte album fra Thisted drengene Raunchy, A Discord Electric starter ud med nummeret "Dim The Lights And Run" . Det er virkelig god melodisk popmetal med en klar vokal der steder grænser til falset. Et af albummets bedste numre efter min mening og det helt rigtige nummer at sparke i gang med i stedet for den "sædvanlige" intro.
Efter det følger "Rumors Of Worship" hvor der er skruet mere op for de tunge riffs og den rå vokal men stadig i Raunchy's egen stil som de er kendt for, hvor melodi og omkvæd er det der virkelig bærer nummeret.
Og med de 2 første numre er stilen lagt for resten er pladen, som gennemgående er en gang popmetal med massere af keyboard og effekter på.
Der er et nummer på dette album som jeg har det meget svært ved og det er "Big Truth", som er lavet i samarbejde med Dúné, hvor vi er ovre i det rene elektropop. Bandet har udtalt i et interview at enten så hader man det her nummer eller også elsker man det, der vil ikke være nogen der ligger sig midt i mellem, men det har jeg altså gjort hvor jeg nok hælder mest til at hade det da jeg syntes det ligger for langt fra et ellers rigtig godt album.
Hvis jeg skal fremhæve nogle numre bliver det et nummer som "Tiger Crown", "Ire Vampire" og "Blueprints For Lost Sound" hvor vi er mere ovre i melodisk dødsmetal og man får lov at hører de dejlige tunge riffs. På det sidstnævnte starter de op med noget så utrditionelt (indenfor metal) som en mundharpe, og man forventer næsten et blues eller country nummer.
Alt i alt er det et meget eksperimenterende album hvor Raunchy har formået at lave helt deres egen lyd og som er teknisk fantastisk godt, de har bestemt ikke lavet dette med venstre hånd.
Min bedømmelse vil være 8 kranier herfra, men jeg er overbevist om at det er et album der vil splitte vandene, enten hader man det eller også elsker man det.