Det ulmer i undergrunden

Følger man nøje med i den danske rock- og metalundergrund, er man formentlig stødt på bandet RAMBUK en gang eller to. Det københavnske orkester har nemlig rumsteret i nogle år efterhånden, og i slutningen af 2019 koncertdebuterede de til Club Demonic i Beta. Dén optræden var vores udsendte reporter ganske tilfreds med, og kvintetten høstede blandt andet ros for den gode energi og den tydelige entusiasme. Nu er spørgsmålet så, om de gode takter er ført videre til bandets debut-ep, Beneath the Corpses.

Rambukken og det lille lam

Én ting er i hvert fald tydelig på Beneath the Corpses: De fem fyre i RAMBUK har hørt massevis af Lamb of God – og det kan man jo ikke fortænke dem i. Særlig er inspirationen klar i kvintettens groovy lydbillede, hvor guitarriffs, der svinger på den helt rigtige måde, og en pulserende rytmesektion konstant stjæler opmærksomheden. For nok er RAMBUKs overordnede genrebetegnelse dødsmetal, og der er også elementer fra thrash, men de groovy passager er der, hvor bandet virkelig brillerer.

Groovet får vi lov at høre fra første sang, det temmelig stærke titelnummer ”Beneath the Corpses”. Guitarerne er klædt i et tykt lag distortion, trommerne spiller i et afslappet middeltempo, og de simple riffs svinger godt. Cirka halvvejs får vi desuden en passage, der leder tankerne (i hvert fald mine) hen på Lamb of God-klassikeren ”Now You’ve Got Something to Die For”. Skæringen er dejlig fængende, og min eneste anke er, at vokalen er til den tørre, hule – og måske også utrænede – side. Det gælder i øvrigt på samtlige fire numre.

Efterfølgende får vi endnu et godt nummer: det dynamiske ”Hail Your Masters”. Sangen starter med mere fart på end sin forgænger, og blandingen af det hurtige guitararbejde og det tilbagelænede groove er god. På ”Nephilim” klarer RAMBUK sig også pænt, om end det ikke helt når niveauet fra de indledende numre. Slutningen minder om Lamb of Gods udødelige ”Walk With Me in Hell”, men ellers er skæringen kun momentvis fængende. Det samme kan siges om ”Freedom”. Her er det største minus dog, at groovet ikke står helt skarpt – for det er altså dér, RAMBUK virkelig kan noget.

Med Beneath the Corpses slutter RAMBUK sig til en lille stime af interessante dødsmetaludgivelser i 2020 – side om side med andre undergrundsbands som Plaguemace og Defecate. Således må svaret på mit indledende spørgsmål være ja: De gode takter fra bandets liveoptræden er ført videre til ep’en, og med lidt mere erfaring og finesse (blandt andet på vokalfronten) kan RAMBUK blive rigtig spændende.