Quadrivium - Adversus

Adversus

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Symfonisk black metal
Spilletid:39:54
Antal numre:9

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Quadrivium byder på deres første plade på keyboard, keyboard og atter keyboard - så er det sagt. Debuten byder på ni mellem-tempo black metal sange, som alle er bygget op omkring dette instrument og så må bas, guitar og trommer ellers tage til takke med at spille sekundære roller. Der er hverken tvivl om at hovedmanden i bandet, Erlend Antonsen, har godt styr på keyboardet og at der bliver skabt mange smukke symfoniske passager på pladen, eller at forsanger Lars Jensen synger med både saft og kraft. Musikken går dog desværre hen og bliver for ensformig gennem de godt 40 minutter pladen varer og man sidder tilbage med fornemmelsen af at have hørt en plade der kørte lidt for meget i samme rille. Man savner i den grad temposkift og ikke mindst at guitaren får lov til at indtage en langt mere bærende rolle - for heavy metal er nu engang bedst, når det hele gør lidt ondt. Dette ville give keyboardet det modspil som man savner og som ville kunne løfte numrene det sidste stykke.

Når det er sagt, skal der ikke herske nogen tvivl om, at man sagtens kan følge folkene bag Quadrivium’s tanke om at ville lave det helt store forkromede symfoniske black metal album, men desværre lykkes det ikke på "Adversus". Bandet har dog varslet, at denne udgivelse blot er den første i en trilogi, så der er stadig håb om at de for alvor finder formen.