Det er efterhånden en del år siden jeg først stiftede bekendtskab med Pro-Pain og specielt "The Truth Hurts" gjorde indtryk med sit sterile metalliske udtryk. Udover en mere moderne produktion lyder det som dyderne stadig er de samme på "Absolute Power" og dermed står den hovedsageligt på metallisk hardcore med enkelte afstikkere.

Selv om der ikke er de store overraskelser på "Absolute Power" består albummet af en række solide skæringer. Eksempelvis udmærker "Gone Rogue (I Apologize)" sig med lidt melodi, og på "Destroy The Enemy" tilføjer percussion (ikke helt ulig Soulfly) sangen en genkendelighed, men det er bestemt også Gary Meskils grumme og aggressive vokal, der bærer mange af sangene..

Det metalliske aspekt understreges yderligere i den halvthrashede "Stand My Ground" med Schmier på gæstevokal og på "Hate Coalition" minder nogle af parterne nærmest om black metal. I den modsatte ende af skalaen har vi den mere punkede "Divided We Stand" og på "AWOL" er typisk hardcore-kor en del af sangen.

Så Pro-Pain rammer ganske bredt sammenlignet med andre hardcore bands og det går sgu’ aldrig galt for Pro-Pain på "Absolute Pwoer", men det er stadig for få numre, som virkelig trænger ind i hjernebarken, til at albummet når væsentligt over middel. "Absolute Pwoer" er godt gennemarbejdet hardcore håndværk, men ikke nogen skelsættende oplevelse.