Passenger - Passenger

Passenger

/ Nordic Metal · Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Metal, Melodisk Death Metal
Spilletid:42:28
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 1 stemme.

Svenske Passenger som består af medlemmer fra henholdsvis In Flames, Gardenian og Transport League er ude på Century Media med den selvtitlede debut skive. Stilen er pop-rock-metal, med en del anstrøg fra især bands som In Flames og Soilwork. Så på dette område er der egentligt intet nyt under solen, udover nogle 80'er Rammstein/Orgy keyboard elementer som til tider er ret så fede, men hurtigt bliver nok så ensformige. Anders Friedens stemme er vekslende mellem ren sang og typiske skrig, som vi kender det fra "i flammerne". Især den rene vokal er meget markant, hvilket afspejler sig i sangene "In Reverse", "In My Head" og "I Die Slowly". Dog syntes jeg at Anders' Manson/Orgy plagiering til tider bliver noget monoton og på længere sigt lidt kvalmende. Anders' skrige vokal er som altid agggressiv, dog er det som om at jeg til tider kan høre lidt Korn inspiration, hvilket da heller ikke gør noget. Alt i alt er Passenger en OK plade. Den er melodisk, og ren guf for enhver lytter af Soilwork og In Flames med ren vokal. Dog bliver Passenger aldrig en milepæl i metal historien, da de i mine øjne mangler format og originalitet, hvilket hovedsagligt er årsag til min bedømmelse.