Obscurity er tilbage med tysk ekstrem-metal for enhver smag.

Obscurity er et tysk black/death metal band, der blev dannet i Tyskland i 1997. De har stærke indflydelser fra Viking metal, og var en af de første af den slags. Bandet er fem mand stort, og har udgivet to demoer og fem albums, hvor den første demo kom allerede i 1997, og det første album i 2000. Nu har de så udgivet deres sjette album, Obscurity, og det er en positiv oplevelse.

Albummet lægger ud med "In Nomine Paris", der er meget præget af deres vikingemetal-elementer. Der er den klassiske "Gallopering", både med trommer og guitar. Så kommer vokalen, og det er en meget sjov blanding. Forestil dig 70% black metal skrig og 30% death grunt i en og samme vokal. Første nummer er meget præget af deres vikinge-ellementer, men det er slet ikke skidt. Generelt får man et goddt førstehåndsindtryk af hvad bandet kan. Men varer det så ved? Tjah. På andet nummer, "Obscurity", er vi mere over i noget der ligner melodisk death/black metal, som jo er det de reklamerer med at spille. I omkvædet af sangen kan man høre at de forsøger at gøre det atmosfærisk ved brug at guitaren, og det lykkedes egentlig meget godt. Trommerne ødelægger det bare godt og grundigt med et voldsomt spil lige i det stykke. Det er slet ikke dårligt, det passer bare ikke ind med guitaren. Resten af pladen dominerer forskellige elementer i hver sang. I tredje nummer er det black metal elementer der dominerer, og sådan varierer det konstant. Nogle, heriblandt mig, vil nok synes at det et rigtig fedt, på grund af variationen, mens andre vil blive forvirrede over det , men det er meget få.

Obscurity har lavet et rigtig fint album. Det er varieret, og der er noget for enhver der hører ekstrem metal, og rigtig godt doseret, så det hele kan høres uden at få hovedpine. Det er et rigtig godt tvindue ind i de ekstreme genrer, men de mange elementer kan forvirre nogle. Desuden synger de kun på tysk, så går man op i teksterne er der ikke noget at komme efter (med mindre man kan tysk).

In Nomine Patris er albummets første nummer, og det mest vikingemetal-prægede.