Så tysk, som det vel bliver

nulldB er et tysk Neue Deutsche Härte band, og stilen beskrives som ’Stoic rhythms and heavy guitar work […] enriched with catchy NuMetal elements’. Endzeit er nulldB’s anden udgivelse, udkommet tre år efter debuten i 2009.

Medens jeg i almindelighed er ganske begejstret for tysk metal, så har jeg ikke interesseret mig synderlig for Neue Deutsche Härte. Mest fordi jeg egentlig synes, at det tit bliver lidt fjollet med karikeret vokal, fragmenterede lydbilleder og aparte fremtræden druknet i pyrotechnics, og hvad har vi. Men når nu nulldB vandt heavykategorien i Deutschen Rock und Poppreises i 2008, så skulle de da have en chance.

Og den tog de så!

Nu tænker man nok: Her kommer så endnu en Rammstein-klon. Selvom Rammstein-fans bestemt bør give nulldB et lyt, så kan de ikke reduceres til en klon. Deres stil kan måske siges, at være mere inspireret af traditionel heavy metal, forstået således at lydbilledet er mere sammenhængende. Sangskrivningen er generelt rigtig god, og numrene er melodiske i en overraskende og særdeles velfungerende grad. Som det hører sig til, bruges skiftende elementer, men det fremstår homogent. Således fremstår det helt naturligt, når børn pludselig synger i "Roter Regen" og "Kinder Des Zorns".

Musikken er velspillet. Flere af numrene fremstår en lille smule tilbageholdte. Det er jeg normalt ikke stor fan af, men her giver det en intensitet i musikken, uden at numrene får en uforløst karakter.

Vokalen fortjener også en selvstændig bemærkning. Frank Kühnlein synger med denne særlige stil, som kendes fra en del Neue Deutsche Härte, men han rammer en balance, og hans stil er kraftfuld og fungerer godt med musikken. Teksterne er på tysk, og jeg besidder ikke tilstrækkelige kundskaber til at kunne udtale mig med autoritet om dem. Men jeg kan dog konstatere, at nulldB er et band med meninger, og deres musikalske udtryk er en god platform for det.

Produktionen er, som man forventer fra tyske metal-udgivelser: Præcis og klinisk, nærmest lidt ’nøgen’. Men hvis man nu selv synes, at alle instrumenter spiller godt, hvorfor så ikke lade os kunne høre det? Mere af det, tak!

Samlet rammer nulldB et balancepunkt med en præcision, som man formodentlig skal være tyskere for at mestre. At en af guitaristerne så body-painter sig som Peter Lundin, det lader vi passere for denne gang…

Endzeit består af ti stærke numre. Derudover findes en version med tre bonustracks. Som det ofte er, forstår man godt, hvorfor de ikke kom med på den ordinære udgivelse. Dog skal det retfærdigves bemærkes, at "Büchse Der Pandora" er et lidt anderledes nummer, som bestemt har nogle selvstændige kvaliteter.

Så med en let omskrivning fra Bennys uforlignelige ’samtale’ med den Sorte Baron i "Olsen banden går i krig", så kan min mening om Endseit opsummeres ret kort: Das muß du fandme höre!

Angiveligt kommer nulldB på Wacken. Det kunne jo være en overvejelse værd, hvis man alligevel skal den vej forbi.