Lyden af efterår

Der er fart på hos københavnske Nordsind. Bandet har kun eksisteret i et lille år, og nu er de klar med deres første udgivelse, ep’en Efterår. Som titlen antyder, er det store omdrejningspunkt efterår – naturens samtidige skønhed og forfald. Der er altså skruet helt op for stemningen, men desværre også forudsigeligheden.

En ærlig ep

Nordsind er ikke for alle og enhver, ej heller til alle tidspunkter; det kræver ro og eftertænksomhed at forstå bandets porøse soundscape. Rene guitarstrøg, flimrende støj og pludselige blast beats danner grundlaget for Nordsinds atmosfæriske efterårsrejse. Det smukke blandes med det grimme, og skal vi putte et mærkat på lyden, må det være post rock møder post black metal. Forestil dig franske Alcest – men uden vokal.

Efterår er nemlig en instrumentalplade, hvilket – ifølge undertegnede – er et ganske fornuftigt valg. De både skrøbelige og stærke kompositioner skubbes helt frem i billedet, og melankolien ligger som et let slør over samtlige numre. Produktionen er ligeledes let og gennemsigtig; alle strejf på guitaren kan høres, og trommernes mange nuancer går klart igennem. Det kunne dog være interessant at høre et Nordsind-nummer med en art atmosfærisk eller blackened vokal. Dét tror jeg også, gutterne kan klare.

Ep’en starter stærkt med ”Sidste Dag I August”. Her lyder en klangfuld guitar i forgrunden, og beherskede trommer bagved holder det stille flow kørende. Halvvejs gennem nummeret tager en black-stemning over, og tempoet sættes op – for til sidst at vende tilbage til det stille udgangspunkt. Dejlig skæring. En lignende vekslen gør sig gældende på ”Tankerejse”, der dog ikke er nær så fængende. Bedre går det med ”Som Aske I Vinden”. Her er black-inspirationen tydelig fra start, og bandet gør brug af nogle rigtig fine kor i baggrunden. Dog begynder Nordsinds musik også at blive en kende forudsigelig; de tre nævnte numre minder ret meget om hinanden.

Nuvel. Titeltracket ”Efterår” skiller sig bestemt ud. Dette er ét langt klaverstykke og ganske smukt udført – men rock, det er det næppe... Skivens sidste nummer, ”Når Alt Forgår”, har trods titlen en mere optimistisk vibe, men mangler lige det sidste skud tryllestøv for at være rigtig interessant. Nordsind har bestemt potentiale, og jeg glæder mig til at følge deres færd fremad!