Nye udfordringer
Peter Wolf Frandsen har været aktiv i den danske undergrund siden 1989 – blandt andet som medlem af dødsmetalbandene Eciton og Detest. I 2016 besluttede han sig dog for at forlade bandverdenen (for en stund i hvert fald) og i stedet satse på en solokarriere. Derfor dannede han No Stone Left Unturned, hvor han sammen med et par gæstemusikere spiller progressiv rockmusik. Dét projekt har nu resulteret i udgivelsen af The Experimental Playground – en lille ep med fire numre fordelt over 13 minutter.
Hvor er eksperimenterne?
Lad os starte med det positive: The Experimental Playground lyder langt henad vejen rigtig godt. Produktionen er skarp med plads til både blød guitar og hård bas, og trommerne lægger et solidt fundament. Det er med andre ord rigtig behageligt at lytte til denne ep. Desuden er samtlige numre velspillede, og man kan tydeligt høre, at Frandsen og venner ikke er nybegyndere. Desværre halter det på sangskrivningsfronten: Alt for ofte kører ep’en – trods sine beskedne 13 minutter – i tomgang, og flere sange mangler simpelthen fremdrift.
Tydeligst er problemet på ”No Stone Left Unturned” og ”I Can See Forever Up Here!”. Begge skæringer byder på fine instrumentalpassager, men formår ikke at efterlade noget varigt indtryk. Man kunne savne (og det gør jeg) nogle stærkere hooks, en klarere udvikling eller noget andet, der for alvor skiller sig ud. Det virker, som om bandet er løbet tør for idéer – eller bare ikke har haft materiale nok at arbejde med. Det lyder måske hårdt, men både ”No Stone Left Unturned” og ”I Can See Forever Up Here!” kunne være dele af en anden sang – en instrumental passage, et progressivt C-stykke eller sågar en intro. De har svært ved at stå alene.
Bedre går det dog på ”It Always Starts With One…” og ”Seen Through the Eyes of a Child”. Førstnævnte har masser af energi, habilt guitarspil fra gæstemusiker Konstantin Raidovski og en fin progression. Bassen er dog temmelig forstyrrende, da den er demonstrativt dybere end de andre instrumenter. Det er sikkert et bevidst valg fra Frandsens side, men jeg synes ærligt talt ikke, at det klæder sangen; kontrasterne bliver for voldsomme. Nuvel. På ”Seen Through the Eyes of a Child” får vi til gengæld en lækker subtil bas, atmosfærisk guitarspil og i det hele taget et meget stemningsfuldt nummer. Muligvis pladens stærkeste. Guitarriffet er fængende, og min eneste anke er, at nummeret blot varer 2 minutter og 26 sekunder. Der er ingen plads til udvikling og forløsning.
The Experimental Playground er en fin start for No Stone Left Unturned: Frandsen viser, at han både kan spille musik og producere en vellydende plade – men den vildskab og leg, som pladetitlen lover, er desværre ikke til stede. Dette resulterer i, at ep’en er en anelse tam, og at de rigtig gode idéer simpelthen mangler.
