Nyt blod fra det sorte land

Inden de hed Nidingr, var det et solo band af Teloch (guitar/bass), Han slog sig senere sammen med Blargh (Guitar/bass) og de dannede så Nidingr i 1996. De kommer fra Norge af så der er ingen tvivle om, at de er stærkt inspireret af black metal. De har udgivet to fulde albums: Sorrow Infinite And Darkness og Wolf-Father. Dette er så deres tredje, Greatest Of Deceivers.

Når man hører introsangen ’Greatest Of Deceivers’, så er man slet ikke i tvivl, det her er black metal, men man bliver alligevel overasket. Når først vokalerne går på, så vil man tro man er ovre i noget groove-agtigt metal, men nej, Nidingr spiller black death metal. Der er mange black-melodiske elementer, som skriger af ren ondskab, men samtidig er der en hvis variation af forskellige grooves og rytmer, hvilket gør Nidingr lidt anderledes foran andre black metal bands, hvilket er super fedt. Det er meget fra noget af det ældre metal, som Mayhem og Immortal, som man sagens kan hører i sange som ’’Rags Upon A Beggar’’, men Nidingr er ikke bange for at blande nye ting ind i den sorte metal. Der er sikkert mange ’true metal fans’, som vil komme til at hade dem, men jeg tror sgu også de får en del tilhængere. Specielt skal man lægge mærke til sangen ’’The Worm Is Crowned’’, som er helt over i det eksperimentelle hjørne, hvad angår vokaler.

Det eneste minus fra Nidingr er, at det bliver ens smule ensformigt, faktisk, en del. Vokalen er lidt slap i den og i længden, så bliver man sgu lidt træt af den. Man hører også tit de samme riff, toner og der er i det hele taget ikke den store variation mellem sangene. Dog skal Nidingr have et kæmpe plus for at eksperimentere med black metal, for det er der ikke mange der tør. Derfor tror jeg også, at Nidingr kan nå langt, da de er lidt ud over det sædvanlige og jeg tror virkelig den ligge nyt blod til den sorte metal.