Så er der ny gammeldags dødsmetal

Necrowretch er et tre-mands band fra det sydlige Frankrig. Putrid Death Sorcery er deres første fuldlængde.

Om stilen har front-mand, Vlad, udtalt: “That whole old-school death-metal tag doesn’t mean anything to me. We’re not one of these Entombed wannabes who just copy their elders. Then again, if playing music the way you feel it should be played ignoring what’s trendy or commercially viable, then I guess you can call us old-school. But if you ask me, we just play death metal, putrid death metal if you will." Allerede da jeg læste det i promomaterialet, var jeg lidt uklar på, hvad han mon mener med det.

Det blev egentlig ikke klarere, da Putrid Death Sorcery blev sat i gang; for dette er old school death metal. Så citatet skal muligvis forstås som: Vi spiller ikke old school death for at spille old school death, men fordi vi gerne vil. Og det er jo sådan set meget fornuftigt, kunne man tilføje…

Aambitionsniveauet hos franskmændene er der ikke noget galt med: "I knew that if I’ll pick up a guitar, it was to do gigs, meet other people sharing the same spirit and, one day, come up with my own Scream Bloody Gore". Jo, det er rigtig nok: Lave sin egen Death’s Scream Bloody Gore. Om Necrowretch selv synes, at det er lykkedes med Putrid Death Sorcery fremgår ikke. Men jeg mener nok, at det vil være at tage sig munden bare en anelse for fuld…

Putrid Death Sorcery starter ganske lige på og hårdt med “Ripping Souls of Sinners". Tempoet er højt og guitaren kører et helt traditionelt death metal riff. Vokalen er måske lidt ’skrigende’ hen ad, hvad der bruges i black metal, og den er tillagt en rumklangseffekt; formodentlig for det skal lyde som om, vokalen fremføres i det dæmoniske univers, som teksterne udspiller sig i. Hvordan man synes det virker, vil nok være en smagssag. Personligt synes jeg, at det lyder meget fedt; og det her er ikke musik, der skal tages for seriøst. Teksterne har et indhold, hvor det ikke gør noget, at man ikke rigtig kan dechifrere vokalen.

Trommerne synes jeg, der kan være grund til særligt at fremhæve. Sine steder er trommespillet virkelig godt.

Riffene er simple, for nu ikke at sige lidt primitive. Det bliver de jo sådan set ikke dårlige af, og det er de heller ikke. Men det kommer til at virke som gentagelser, og Putrid Death Sorcery bliver ret ensformig. Putrid Death Sorcery varer små 36 minutter, men det kan opleves som længere, hvis man ikke tvinger sig til at følge ordentlig med, for numrene adskiller sig ikke fra hinanden af sig selv.

Jeg var lidt i tvivl om, hvordan Putrid Death Sorcery skal vurderes – også fordi jeg ret hurtigt bliver træt af traditionel dødsmetal. Så jeg tog i kig omkring det såkaldte internet og kunne se, at vurderingerne deler sig. Hvis min helt uvidenskabelige undersøgelse kan vise noget, så er det måske, at sites, der er meget fokuserede på death metal, finder Putrid Death Sorcery mere interessant (nogle endda meget mere) end andre. Så hvis du er til traditionel death metal, så bør du nok tjekke Putrid Death Sorcery ud. Men for lyttere som jeg selv, har Putrid Death Sorcery ikke det, der skal til, for at skille den ud som noget særligt. – At Necrowretch så viser takter, der kan indikere, at bandet på længere sigt måske kan komme ud med noget rigtig spændende, det må vi så overlade til fremtiden af vise.

Tracklist: 1. Ripping Souls Of Sinners (02:37) 2. Purifying Torment (03:21) 3. Goat-Headed (03:04) 4. Putrid Death Sorcery (03:52) 5. Impious Plague In Catacombs (03:35) 6. Spewed From Hell (03:29) 7. Defiler Of Sacrality (03:16) 8. The Anthropomancer (04:26) 9. Soiled Into A Crypt (02:26) 10. Necrollections (03:03) 11. Repugnizer (02:35)