Mobiltelefoner, netshopping, trafikkaos, reklamer, computere, stress, mavesår og hvad der hører til... Glem det! Når man hører Nebelhexe flyder sindet væk fra det postmoderne ræs og bevæger sig mod store mørke skove, hvor kun naturens åndedræt tynger én. Man mødes med sin egen natur. Musikken er dyster og smuk, men der forekommer også mere lystige numre. Musikken har samtidig et præg af folkemusik, og dette er en af grundene til, at man glemmer denne nutidige verden. Man kunne sammenligne dette album med bands som Sorten Muld, Miranda Sexgarden, Das Ich, samt 80'er electronic. Vokalen kan endvidere sammenlignes med Cranberries, dog sat ind i en mere tung sammenhæng. Man må rose musikken for en vis originalitet. Albummet har sin helt egen stemning og karisma. Der veksles fint i musikken mellem tunge og glade rytmer. Der eksperimenteres også med lidt trip hop stil. Dog virker det som om, at vokalen ikke følger med denne vekslen og derfor spænder solistens stemme ikke så bredt i sidste ende. Endvidere er det ikke et album man vil finde passende i alle situationer. Man skal ikke sætte det på, hvis man er i højt humør og energiniveauet er i top. Det er måske en mere dyb oplevelse, hvor man kan falde ned i sit eget indre og finde en ro i sin egen natur.