Sverige, der bla. har nogle rigtig store navne indenfor death, er måske ikke lige umiddelbart det land jeg ville forbinde allermest med gothic metal. Alligevel er det her, vi finder Myrah, et gothic metal band, der har været aktive siden 2006, og nu har smidt deres andet album, My Deliverance, på gaden. Og når jeg siger goth, så mener jeg ikke goth med måde, for My Deliverance er meget "gother than thou"-agtigt, og om det er positivt tror jeg der er blandede meninger om.

Foruden goth-subgenrens klassiske elementer er My Deliverance meget melodisk og til tider ligefrem episk, ligesom enkelte sange også er lidt mere brutale end vi ellers kender fra gothic. Forsanger Patrik synger med virkelig meget følelse og smerte, hans vokal i sig selv gør meget for den melankolske stemning albummet igennem. Til tider er der lidt Jyrki fra The 69 Eyes over den, men for det meste er den en smule mere rå. Lyrikken, derimod, ligger på et (fra track fem, "My Deliverance") "As I’m standing here and watching/ The falling rain coming down to wash away my pain/ I stay awake at night/ Never to sleep, never to dream again/ From my demons I must hide …"-stadie gennem hele albummet. Nu er jeg heller ikke så god til gothic, men jeg er overbevist om at jeg ville have kunnet tage albummet mere seriøst, hvis lyrikken havde været lidt dybere end den er.

For dem der er helt pjattede med gothic metal er My Deliverance helt sikkert værd at høre, og beslutter du dig for at gøre et forsøg, så kan både "My Deliverance" og "A New Dawn" godt anbefales – det er et par af de numre med lidt mere sjæl og brutalitet end de andre.