Med en fed blanding af alternativ rock og psykedelisk pop ligger superbandet To My Surprise op til en gang syretrip ad infinitum. Synteseringen af Beatles/ældre Pink Floyd melodier, samt alternativ punk rock virker i sig selv fortræffelig. Især de syrede indslag på skæringer som "In The Mood", "The World's Too Small" samt "Turn It Back Around" og "Sunday" kunne med sit psykedeliske islæt være hevet ud af et album som "The Piper At The Gates At Dawn" (Pink Floyd) eller for den sags skyld ud af et album som "10000 Hz Legend" (Air). De sangmæssige passager samt den kompositoriske del på skæringer som "Get It To Go", "Say Goodbye" samt "Come With Me" finder derimod sit naturlige ståsted i alternative bands som f.eks. Deus og hvis man er fræk nok, i et band som Foo Fighters. Rent musikalsk favner trioen bredt, men det er den alternative psykedeliske side som tilsmiler To My Surprise mest, hvilket da også må siges at være bandets musikalske force. Musikerne er velspillende og fremstår homogene. Sangeren er distinkt og mestrer de sangmæssige passager flot. Produktionen er tung og de individuelle instrumenter og sang kommer til sit rette udtryk gennem et distinkt lydunivers. Alt i alt har jeg egentligt kun positive ord at sige om To My Surprise. Dog må jeg lige nævne at såfremt at man har tænkt sig at investere i dette her album, hvilket jeg håber mange vil gøre, så se på bandet fordomsfrit, se bandet i et sarkastisk til tider ironisk lys, da I ellers vil opleve irritation og på længere sigt en eksistentiel krise i kraft af bandets ret så alternative og provokerende spillestil.