Svensken kan hårdrocke, javist det kan dom…. Svenske Mustasch har udgivet deres 5. studiealbum. Mange af jer har måske hørt dem varme op for Volbeat foråret 09. De har vist også, hele 3 gange, rundet Arena-teltet på Roskilde. Stilen er som på forgængerne ret traditionel truckerrock/stenerrock. 11 numre og en intro, der for øvrigt indeholder en fin lille detalje med et gevær der bliver ladet. Som sædvanlig når vi snakker musik fra nabo-landet er der ingen tvivl om at musikerne kan deres kram, sanger Ralf Gyllenhammar har en ikke særlig stor, men ok rockstemme, ind i mellem har han bare irriterende accent. Men ok jeg indrømmer at det er en af de ting jeg er ret allergisk overfor!! Enkelte numre skiller sig ud, det ganske tunge "Desolate" der lyder som Black Sabbath/Trouble, viiiiiiiiildt tungt og ret fedt, tilsat nogle pudsige folkemusik elementer. Balladen "I’m frustrated" der får undertegnede til at føle sig netop sådan. Virkelig næsten pinlig dårlig melodistemme, træls frasering….og accent! Afslutteren "Tritonus", der igen er ultratungt, med en vokal der lyder som Bela Lugosi havde lagt speak over. Alt i alt et ret middelmådigt udspil, og jeg har måske lidt svært ved at se hvorfor Mustasch er udråbt til rock-konger i hjemlandet. Men stilen gør sig efter min mening også meget bedre live, så man bør nok checke dem ud når de gæster DK i jan/feb. (Kbh. Ålborg, Odense, Århus)