Effektiv og beskidt black metal, som fylder den dybe tallerken - ikke opfinder den!
Spændende portugisisk black metal bekendtskab.
Morte Incandescente (MI) er fra Portugal, og består af blot to medlemmer, der begge bl.a. har slået sine folder i Corpus Christii, som nogle af læserne måske kender til. Stilen er rå og relativt primitiv black metal, med en række af de klassiske genreelementer. Faktisk minder bandet en smule om Sargeist, Horna, Legion of Doom og den slags bands. Det er altså en temmelig beskidt omgang at lægge øre til, og heldigvis langt fra det polerede pjat som man alt for tit ser kategoriseret som ”black metal”. Vokalarbejdet er klassisk black metal som vor moder lavede det, med enkelte af de her typiske suicidal-black metal vokalisters desperate skrig, og det fungerer glimrende. Vokalen ligner Varggoths (Nokturnal Mortums) en del, og det er bestemt en kompliment.
MI’s fokus har helt klart været på at skabe en rå, halv-rocket, smadret omgang metal, snarere end det har været at spille vanvittig hurtigt, for de fleste numre fremføres i moderat tempo, endda temmelig langsomt til tider. Det bidrager bare til det rå udtryk, på numre som ”Nas Esquimas da Ama” og ”Tiro no escuro” finder vi endda et par lækre stykker med Shining-agtigt (det svenske band) clean guitar, og også et vokalarbejde der lægger sig opad Kvarforths. Det er mums!
Langtidsholdbart? – det vil vise sig
Jeg har nydt at lægge ører til …o mundo morreu!, da den besidder en ukontrolleret vildskab og et mørke, som jeg synes yder black metal genren retfærdighed. Jeg har bestemt i sinde at tage skiven frem med jævne mellemrum, ikke mindst for at kunne afgøre om pladen holder over tid. Det er jeg faktisk ret overbevist om at den gør. MI opfinder på ingen måde den dybe tallerken, og stiller sig på mange måder på skuldrene af en række andre bands, men de leverer et glimrende stykke arbejde, og formår klart at fremmane det nødvendige mørke og den rette stemning der skal til, for at jeg gider bruge tid på dem. Alt i alt er Morte Incandescente et uventet spændende bekendtskab, som jeg synes tilhængere af black metal i stort set alle afskygninger skulle give en lytter. Jeg er imponeret!
