Sidst, men ikke mindst
Amerikanske Ministry blev dannet i 1981. De startede ikke ud med at spille Industrial metal, men det kom hurtigt i deres karriere. De blev rigtig succesfulde med deres Psalm 69 i 1991. I 2008 gik de hvert til sit, men vendte dog tilbage i 2011 med et nyt album og en verdenstourné. Deres guitarist døde 23. december 2012, og det er ham deres sidste album, From Beer To Eternity er dedikeret til. Og jeg må sige, sikken en afsked.
Albummet ligger ud med "Hail To The Majesty", som har en lidt rusten lyd. Der er skratten, og en som siger "Hail to the majesty!". Derefter kommer der et "riff" som vistnok er fremstillet på en mikserpult. Lyrikken er meget sær ved første gennemlytning, og der er kun nogle stykker der minder om almene vers. Elguitaren ser man heller ikke meget til, men den er til gengæld brugt godt når den er der. Sangen slutter på en brat måde. På andet nummer ser man noget mere til guitaren. Det hedder "Punch In The Face", og er efter min mening et af de bedste numre på albummet. Det er et af de mest metalagtige, og passer alligevel ind med resten, samtidig med at de industrielle elementer er brugt rigtig godt. Sangen er også catchy, og har, trods den lidt specielle sammensætning af musikken, en nem headbanger-venlig rytme. Tredje nummer er mere tungt. Det hedder "Pherma War". Her er der ikke så mange industrielle elementer, og sangstrukturen er mere almindelig. Det resulterer så også i at forsangeren skal synge almindeligt. Og det er han ærlig talt ikke særlig god til. Det lyder som et halvfærdigt growl, og ikke særlig fedt for øret. Sangen formår stadig at være noget for sig, og være let genkendelig samtidig. I løbet af albummet bevæger de sig fra de let genkendelige og headbanging-venlige sange som "Perfect Storm" over i det mere abstrakte som "Side Effects Include Mikeys Middle Finger". Det specielle her er, at trods det anderledes er det hele let at genkende. Ministry rammer en hårfin grænse mellem de to ting, som jeg kun har oplevet dem gøre. Samtidig integreres de industrielle elementer perfekt og samtidig på en unik måde. Sidste nummer fungerer som en outro, og hedder "Enjoy The Quiet". Den er dog overhovedet ikke stille, og det er nok et af de mest abstrakte numre på albummet. Nummeret kan rent faktisk gå hen og blive stressende, men hvis man tænker over at albummet drejer sig om samfundskritik, så kan det være en del af budskabet bag sangen.
Ministry formår at lave noget helt for sig. Det er unikt, til tider abstrakt, og man kan alligevel godt genkende det. Det guitarspil der er, er afbalanceret rigtig godt, og trommerne gør et arbejde for sig. Brugen af industrielle elementer og andre stemmer vejer op for forsangerens fesne vokal. Hvis du vil ind i Industrial genren er From Beer To Eternity nok et dårligt album at starte ud med, da det vil skræmme den nye lytter væk, men er du godt inde i stoffet, så er albummet det rene guf. En fed afslutning på en pokkers lang karriere.
Trackliste
1. Hail To The Majesty (Peasants) 2. Punch In The Face 3. Perma War 4. Perfect Storm 5. Fairly Unbalanced 6. The Horror 7. Side Fx Include Mikey's Middle Finger (TV 4) 8. Lesson Unlearned 9. Thanx But No Thanx 10. Change Of Luck 11. Enjoy The Quiet
Perma War er efter min mening ikke et af albummets bedste numre, men alligevel det de har valgt som single.
