Mhorgl - Antinomian

Antinomian

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Melodic Black Metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Album aktuelle Mhorgl er noget så eksotisk som et australsk black metal band, som jeg ikke kendte på forhånd. Jeg er normalt ikke den store black metal fan, så det var med visse bange anelser, at jeg satte Mhorgls nyeste album Antinomian på. Men jeg blev positiv overrasket.

Antonomian starter ud med Noctunal Blasphemy, som umiddelbart kunne minde om andre black metal numre. Der er store mængder af både skrig, dyster lyd og den obligatoriske dobbeltpedal der banker derudaf. Denne efterhånden ret kendte opskrift minder mig om lyden man kan opleve fra Darkthrone. Efterhånden som nummeret skrider frem, ændres denne oplevelse dog.

Jeg har lidt svært ved at sætte konkrete ord på, hvad Mhorgl lyder som, for numrene er mere komplekse end som så, og der kommer både lækre guitar riffs og melodiske passager ind i musikken. Dette giver en virkelig god dybde, og jeg synes, at jeg kan høre elementer fra både Arch Enemy og de australske brødre fra Wolfmother.

Jeg hæfter mig især ved track 3 Iron Clad Destruction, som jeg synes er virkelig fedt. Mhorgl formår her virkelig at skabe et nummer, som rummer en rigtig lækker sammensætning af guitar, trommer og skrig samtidig med rigtig gode melodiske passaer.

Det eneste lille minus jeg har at sætte på pladen er, at albummet til tider virker rodet og kaotisk. Jeg sidder med en følelse af, at bandet vil for meget, og derfor kapper albummet til tider over og bliver for rodet for mig.

Jeg synes, at Mhorgl leverer et dejligt frisk pust til en genre, som jeg ellers synes kan blive for ensformig og træls. Ved at blande flere forskellige elementer ind i sin musik skaber Mhorgl et album, som virker specielt og som fungerer rigtig godt. Derfor vil jeg helt sikker anbefale Antinomian, og Mhorgl er et band der skal opleves hvis man er til black genren.