Klassisk heavy metal fra de tyske eksperter: Messenger kan i dén grad deres håndværk!

Genbrug på højt niveau

Efter fem reelle albums og et par EP’er kommer nu en EP mere fra tyske Messenger. Captain’s Loot består af både covernumre og originale kompositioner, og selvom det er genbrug og floskler fra den klassiske metals historie, så er niveauet stadig højt.

Forrygende sanger og guitarist redder et ellers jævnt album.

Messenger spiller klassisk heavy metal i sin mest enkle form. Langt det meste af tiden er det som om, man er i selskab med både Dio og Iron Maiden på samme tid, og her er i dén grad tale om folk, der kan deres kram. Siegfried Schüssler synger, som gjaldt det hans liv, og hans formidable stemme kan med garanti både få glas til at smadre og trusser til at ryge af. Guitaren er mindst ligeså fantastisk. Her fra bombarderes man med den ene forrygende solo efter den anden, og bedst som man tror, at det ikke kan blive vildere, så vrides strengene lige en omgang mere, så lytterens kæbe lige kan ramme gulvet en ekstra gang.

Rent musikalsk er her ikke ret meget nytænkning. Selvfølgelig kan man ikke kræve innovative sensationer, når det drejer sig om covernumre, men de originale kompositioner er også forudsigelige og præget af genbrug fra de sidste 35-40 år. Men genbrug eller ej, så er niveauet stadig meget højt, og det er præcis det, der trækker helhedsindtrykket op fra det jævne til det pæne. Lyt især til Rainbow-nummeret “Kill the King” (video herunder) - her bliver hele arsenalet kørt i stilling.

På produktionssiden er der heller ikke meget at pege fingre af. Eneste lille minus er bassen, som godt kunne ligge en anelse længere fremme i mikset, som den ellers gør på nummeret “Asylum X-T-C”, men alt i alt lyder Captain’s Loot fremragende.

Hvorfor en EP?

Først og fremmest må man spørge, hvorfor i alverden Messenger udgiver en EP med både covernumre og nye originale sange. Er det for at holde gryden i kog, indtil de udgiver et nyt album? Er de løbet tør for ideer? Prøver de at genfinde sig selv? Det er ikke til at vide, men jeg tror absolut ikke, at det sidste er tilfældet. Der er nemlig så hamrende meget energi og nerve på Captain’s Loot, at årsagen til udgivelsen må være helt ligetil: De kan ikke lade være!

Her er, som sagt, ikke tale om nogen musikalsk revolution, men om at en formidabel sanger og en forrygende guitarist sikrer en ellers jævn skive syv kranier.