Meduza - Upon The World

Upon The World

/ Intromental · Udkom

Type:Album
Genre:Prog metal
Spilletid:46:30
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Så er vores blå/gule naboer atter klar til at smide en dosis svenskerhegn i nakken på os, og som så mange gange tidligere hørt i alle forskellige sammenhænge, er der igen tale om et hæderligt stykke arbejde fra svenskerlandet. Selvom "Upon The World" ikke flår mig fuldstændig ned af stolen, må jeg dog erkende at den byder på mange fine kvaliteter. Albummet er produceret af selveste Mike Wead, som en del sikkert kender fra hans tid som guitarist i Memento Mori, Hexenhaus og nu King Diamond. Sanger Apollo Papathanasio (hvad sker der lige med det navn, haha!) ligger sangmæssigt et udmærket sted mellem Andre Krille og Jörn Lande, hvilket hans vokal på den halvtunge og pænt slæbende "Can You Tell" tydeligt indikerer. Med hensyn til strengelegen, er der dele af guitarspillet der vækker minder til hvad netop Mike Wead fyrede af på Memento Mori’s fire fantastiske skiver - hør bare et nummer som "Dream On". Den stemningsfulde sjæler "In Death" runder fornemt albummet af med sit virkningsfulde brug af dystre keyboardflader. "Upon The World" er derfor bestemt et album der byder på mange vellykkede kompositioner, men desværre også et par lidt for middelmådige skæringer der trækker den samlede karakter ned. Men tjek det ud alligevel – det er sgu ganske fjong!

Kommentarer (2)

helloween

helloween

Indlæg: 167

Fed cd, men desværre noget

Fed cd, men desværre noget overset

tgp88

Apollos vokal har bare oftest

Apollos vokal har bare oftest en tendens til at kede undertegnede voldsomt.