Andre Matos - Time To Be Free

Time To Be Free

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Heavy Metal
Spilletid:64:15
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

“Time to Be Free" er første soloalbum for Angras oprindelige forsanger, Andre Matos. Musikken er ligesom i hans gamle band melodisk powermetal med symfoniske og lejlighedsvist progressive elementer.

Desværre er Matos' kompositioner ikke lige så komplekse og interessante som hverken Angra eller gennemsnittet i den symfoniske metalgenre. Der er pænt meget smæk på de fleste af numrene og en udmærket balance mellem symfoniorkester-elementerne (der med undtagelse af introen "Menuett" lyder syntetiske) og den tunge heavymetalbund, men sangene, der alle primært har vokalen i fokus, mangler nogle mere interessante hooklines. Og så er Andre Matos heller ikke verdens mest spændende sanger. Han synger ikke uudholdeligt grimt, hans stemme er blot dybt upersonlig og spænder ikke særlig bredt i udtrykket.

Men ret skal være ret, man får trods alt en pæn slat ordentligt spillet og produceret melodisk metal for pengene, så "Time to Be Free" er så afgjort et produkt over middel kvalitet.