Jeg var rimelig skeptisk om bandet ville kunne holde det høje kvalitetsniveau efter sidste års over album, "World Funeral". Ikke alene havde man skiftet halvdelen af bandet ud, men også skiftet producer. "World Funeral" topper man godt nok ikke, men at man ville have et så stærkt album klar inden for så kort tid kan jeg kun ryste på hovedet eller klappe i mine små hænder over. Endnu engang beviser Hr. Steinmeyer Håkonson, at han er en af de mest talentfulde komponister indenfor Black Metal. Manden er desuden ligeså kompromisløs som altid. Allerede med åbneren, "The Hangman Of Prague", står det klart, at bandet ikke har ændret sig en tøddel; ultrahurtig og mere aggressiv end en gorilla der kommer hjem efter en lang dag i junglen og finder dig i seng med hans kone.

I samme skuffe befinder sig "Throne Of Rats", som umiddelbart ikke fængede min interesse, men efter nogle lyttere blev bedre og bedre. Inden man så lider af en kredskollaps og vælter af stolen, bliver tempoet taget ned i gear, men inden man sætter sig for godt til rette masser den blytunge tunghed af "Seven Angels, Seven Trumpets" henover en som havde en panserdivision rullet henover en. Nummeret er et af de tungeste bandet har lavet og er ret fængende i dets enkelhed. En finurlig lille detalje er, at man henover lilletrommen har samplet lyden at hamren på børnekranier - Sic!. De to følgende numre, "Life's Emblem" og "Steel Inferno" er igen ultralydshastighed i ren perfektion. Især sidstnævnte er som taget ud fra "Panzer Division Marduk". Derefter bliver tempoet igen droslet ned i et tempo som normale dødlige kan følge med til, i skikkelse af den mere episke "Perish In Flames". Og hvis du kan følge skemaet, ja så følger der denne gang igen to hurtige blastbeat massakrer på denne lille pause.

Disse er dog iblandt det absolut hurtigste jeg har hørt fra de gale svenskere. En sang som "Warschau" må næsten sætte nye hastighedsrekorder inden for black metal. Tredje og sidste pause inden vi får nådesstødet, er den instrumentale og orkestrale "Deathmarch" på programmet, der mest af alt minder om gammelt militær musik. Til sidst har man så knaldet den igen meget hurtige "Everything Bleeds" på, sammen med et af pladens nok bedste numre "Blutrache", der minder om en blanding af "Opus Nocturne" atmosfæren tilsat den nyere pansermotors brutale hastighed. Man har denne gang ikke brugt Abyss studiet, hvilket har resulteret i en mere rå og upoleret lyd, der dog ikke lader nogen ønsker åbne. Med hensyn til det nye line up er det kun sanger Mortuus som ikke helt besidder en ligeså karismatisk og enestående stemme som hans forgænger Legion, men hans stemme passer dog fint ind i bandets lyd så det er vel smag og behag.

Til sidst kan man kun sige, at det er fantastisk, at et band med et sådant bagkatalog, er utroligt, at man stadig kan holde den høje standard.