Fy da føj for en omgang rigtig grum ond sludgedoom vi har her!

Med raspende blackmetal vokal bliver vi draget igennem to lange doomede atmosfæriske numre "Sa Ta" og "Na Ma" der begge ruller sig op på + 35 minutter! Hvis du er til hurtig hidsig metal eller bare musik der har en taktfrekvens på noget der ligger højere en komatøs blåhvals, så læs ikke videre. Dette er så tungt, langsomt, slæbende og tordnende dystert, at man ligefrem ser alting i gråtoner og danner indre billeder af tåge, gravstene og dunkle kældre, hvori kutteklædte folk befinder sig i en ypperlig eksercits af weltsmertz og desillusion. Men er det så godt? På trods af det næsten stillestående tempo, fornemmer man struktur, og selvom numrene er så lange og også har passager der er helt uden guitar, trommer og vokal, men opretholdes af formørket ambient, er dette på alle måder ikke dårligt eller kedeligt! Man finder nemlig sig selv pludselig overrasket over, at man har hørt to numre der ligger i omegnen af en gymnasial undervisningstime og må erkende at tiden er fløjet af sted i dårligt selskab. Det her jo musik der skal skabe en stemning af absolut mørke og dysterhed og dette må man sige Malasangre opnår til fulde. Med det sagt, så må man også erkende, at Malasangre måske ikke just tilfører genren noget nyt, og leder man efter riffs, så kan man godt glemme det, guitarerne er her for at lægge en tyk dyne over lytterens ører, så vedkommende svømmer hen i en meditativ ond drøm. Malasangre har skabt en superfed dyster sludgedoom plade, der absolut er et lyt værd, hvis man er til doom med stort D!