Finske Lost In Tears spiller lige nøjagtig den slags gothic, som jeg mener er den klart fedeste, med sit stemningsfulde, behagelige melankolske og melodiske udtryk. Desværre når skiven lige at blive en tand for kedelig og stille, inden de knap 48 minutter, som skiven varer, er overstået. Generelt har "To No Avail" en god blanding af melodiske og stemningsfulde passager samt growl og lige så stemningsfulde riffs. Men igen, det melodiske får måske en lidt for stor rolle gennemgående, hvilket af og til godt kan sætte det "metalliske" lidt for meget i baggrunden. Åbningsnummeret "On The Way" er klart værd at fremhæve og med tiden skal der nok åbne sige endnu flere fede tracks, så alt i alt er Lost In Tears vel sluppet okey fra denne udgivelse, selvom det nok aldrig bliver et album der vil gå over i historien som en klassiker - faktisk sidder jeg her i skrivende stund og er lidt i tvivl om skiven skal have 60 eller 70%, men da jeg jo altid er så pisse flink, får den sgu 70% med på vejen.