Det norske Goth band, Tristania, er på banen med deres 6. Studie album, "Rubicon". På trods af, at der har været udskiftninger/rokeringer i besætningen, er der ingen tvivl om, at Tristania stadig er Tristania! Mariangela Demurtas er bandets nye kvindelige frontfigur, og hun klarer vokalen til topkarakter – Hun har en skøn stemme, der passer perfekt ind i Tristania's verden. Heldigvis er det også lykkedes at finde en rigtig god afløser til Østens Bergøy, der pga. familiære forpligtelser valgte at lægge Tristania på hylden sidste år. Med sin karakteristiske stemme var han en markant del af bandet, men Kjetil Nordhus kører vokalen videre i samme unikke stil.
"Rubicon" er skruet sammen af 10 lækre numre, der rummer dét vi kender Tristania for – Deres helt egen "anderledes" lyd – Både "vrissen" og clean melodisk guitar, god fyldig bas, strygere/violin, piano og masser af lækker vokal, lidt growl og små twist/temposkift uden at ryge for langt ud over de melodiske grænser. Albummet er virkelig velproduceret - Instrumenterne lyder helt fantastisk, og får, i løbet af de 10 numre, hver især lov til at træde i forgrunden! Jeg har sikkert nævnt det før, men her kommer det igen; Det er virkelig fedt, når alle instrumenter får lov til at markere sig!
Det kan måske lyde lidt kedeligt, at det er "typisk Tristania", men sådan er det bestemt ikke ment – "Rubicon" rummer både ballader, som "Amnesia" og "The Passing", lidt småpsycho stemning på numre som "Vulture" og "instrumentalt" legende numre som "Megical Fix", og det er altså et lækkert album, hvor man har mulighed for at "opdage" nye finesser hver gang man lytter til…
Hvis ikke du kender til bandet, men er frisk på en anelse "mystisk"/anderledes melodisk metal, kan jeg anbefale, at du tjekker Tristania ud. Tag f.eks. et lyt til nummeret "Sirens"! Er du Tristania fan, vil dette album bestemt ikke skuffe dig!
Kommentarer (2)
Claus Westh Ljørring
Redaktør
Indlæg: 378
Godt album... 70% tror jeg...
Godt album... 70% tror jeg.....
Sindsyg hvor nummeret Illumination minder meget om Shadownman fra "Ashes" albummet... Sindsyg fedt...
Claus Westh Ljørring gav The Locust - Molecular Genetics From The Gold Standard Labs 7/10.
Brved3
Indlæg: 1
Har efter mange
Har efter mange gennemspilninger forsøgt at finde noget positivt ved dette album, hvor det eneste blev de første 15 sekunder af nummeret "Year of the Rat". resten af albummet er en blanding af virkelig dårlig vokaler, kedelige guitar rifs, mangel på en go fyldig bass, og en generel ringe lydkvalitet, der giver de absolut dårligste Tristania album indtil videre.
Er selv Tristania fan, og blev virkelig skuffet over dette album.
Brved3 gav The Locust - Molecular Genetics From The Gold Standard Labs 1/10.