Har de genopfundet sig selv?
Leaves' Eyes er en af pionererne inden for den gotiske metal, og med hele seks succesfulde albums bag sig er det på album nummer syv, at de skal vise, hvor skabet skal stå. Med et farvel til den karismatiske sangerinde, Liv Kirstine, er det nu op til den finske sopran, Elina Siirala, at kunne hæve sværdet og drage ud i den kolde, nordiske vind i kampen mod den stærke sø.
I og med at Liv Kirstine var grundlægger og den dominerende faktor i at skrive teksterne, er det med spænding i fanhjertet, hvad retning Leaves' Eyes vælger at tage, eller om de formår at blive i den traditionelle saga-historie retning, hvor de fortæller episke historier fra verden omkring nordisk mytologi og vikingesagaerne.
Nyt, men alligevel lidt gammelt
Allerede fra starten med titelnummeret kilder det alle de rigtige steder. Ja, der er kommet en ny stemme, men der er stadig tale om ”Beauty and the Beast” i Elina med sopranen og Alexander Krull med lidt growl her og der, perfekt supporteret af et metal kor i baggrunden. Samtidig er ”Sign of the Dragonhead” en videreførelse fra King og Kings hvor man fulgte den norske Kong Harald I, og hvor der kommer endnu en overraskelse i teksterne, som på denne plade er skrevet af Krull og guitaristen Thorsten Bauer.
Netop teksterne kommer vidt omkring i den Nordiske Mytologi, hvor vi følger de norske vikinger rundt om i norden i deres færd, på jagt efter nyt land, nye rigdomme og skatte til deres eftermæle. Selv et smut forbi Island til en snak med seersken, Vølven, får vi et indblik i, inden der atter drages ud på bølgen blå for at følge hendes forudsigelser. Der er tale om en stærk historie, men ikke nødvendigvis et koncept album, selvom der er et let gennemgående tema, som de to nye sangskrivere gør sublimt i min verden.
Musikken. Åh, musikken. Traditionelle instrumenter, såsom nøgleharper, fløjter, irske sækkepiber og violiner, bliver blandet med episke guitarriffs, stortrommer, der får tæsk af den anden verden, dybe basrytmer og traditionel metal growl. Der er simpelthen det bedste fra begge verdener: Metal blandet med keltiske instrumenter og nordisk stemning. Det er, så man kan mærke skumsprøjtet stå ind over styrbords side og den salte smag sætte sig skægget. Her er der tale om et album af episke proportioner.
Det lykkedes sgu alligevel
Da jeg blev gjort opmærksom på, at Liv Kirstine havde forladt Leaves' Eyes, blev jeg faktisk ked af det, for jeg har fulgt dem i mange år, og har altid godt kunne lide hendes stemme. Den passede til stemningen og Krull's growl. Alligevel er det så en fryd at opleve, at man kan skifte ud på sangerinden, uden at fans skriger efter at få Tarja igen. Det er altid farligt at skifte ud på en så dominerende position, men i denne omgang synes jeg, at Elina klarer det lige så godt, omend ikke bedre, som Liv. Nu bliver det interessant at følge, hvad fansene ude i verden siger, og hvad der skal ske fremover og med det kan jeg kun ende på ti kranier.
